Nye lokaler markeres med lancering af Salling Whisky

Mad og drikke:

For blot to uger siden slog Brænderiet Limfjorden dørene op på den nye adresse ved Sundsøre Færgehavn i den nordøstlige del af Salling.

Hver whisky hos Brænderiet Limfjorden har sin særlige historie, smag og indpakning - og nu er Brænderiet klar med den første Salling whisky med tilnavnet Lindorm.

Lindorm er den første whisky i en trilogi, der udgives med Brænderiet Limfjorden og indehaver Ole Mark som afsender og den har en helt unik karakter i kraft af fadlagringen ved Limfjordens friske vande.

”Navnet på whiskyen stammer fra et sagn: fortællingen om det store dragelignende uhyre, man kaldte lindormen. Man sagde, at bakkerne ved Limfjorden var formet oven på dens krop og at Sundsøre Tange var dens hale - så brænderiet skulle være bygget ovenpå dragen”, fortæller Ole.

Selvom den primære produktion består af specielle whiskytyper, har Brænderiet Limfjorden også meget andet at byde på. Her får gæsterne nemlig en helt særlig oplevelse med produktion af øl, rom, gin, snaps og likør, med fødevareeksperimenter og historiefortælling, med servering og salg af egne og lokale specialiteter – og med overnatningsmuligheder.

De 899 nummererede eksemplarer af Salling whiskyen Lindorm bliver frigivet d. 19. maj og kan købes i butikken på Brænderiet Limfjorden fra denne dato.
 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk