(Næsten) Alle kender Nøglehullet

Mad og drikke:

Det vrimler med nøglehuller på produkterne på mange af supermarkedernes hylder, og det er ikke forbigået forbrugernes opmærksomhed.

I en undersøgelse svarer 19 ud af 20 at de kender til Nøglehulsmærket. Og to ud af tre ved, hvad det betyder.

94 procent svarer i en undersøgelse, foretaget af YouGov for Fødevarestyrelsen, at de kender eller har hørt om det grønne eller sorte Nøglehulsmærke.
Og 65 procent af dem ved som minimum, at mærket sidder på et brød, en pakke pålæg eller et morgenmadsprodukt, som er et sundere valg.
 
- Når folk beder mig om et godt råd til, hvad der er sund mad, så er Nøglehullet det sikreste kort, jeg har; spis lidt af hvert med Nøglehullet på, så er du godt på vej, siger Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsen. 
 
Fakta om Nøglehullet

Nøglehullet er Miljø- og Fødevareministeriets ernæringsmærke i enten grønt eller sort.
Nøglehullet kan komme på de madvarer, der udgør et sundere alternativ inden for bestemte fødevaregrupper.
Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre.  
Nøglehulsordningen gælder for færdigpakkede fødevarer og for uforarbejdet fisk, frugt, bær, uforarbejdede grønsager og kartofler, uforarbejdet kød, brød, knækbrød, ost (ikke frisk ost) og vegetabilske alternativer til ost, som ikke er færdigpakket.

Se undersøgelsen her.
 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk