Lagersalg og grillhygge hos Wøldiche Vine

Foto: Wøldiche Vine
Mad og drikke:

Wøldiche Vine inviterer traditionen tro til en hyggelig salgs-eftermiddag fredag den 19. maj. Kæmpe lagersalg, masser af smagsprøver og pølser på grillen.

»Det er let at finde dejlige sommer- og grillvine til både hverdag og fest, når vi afholder vores årlige store lagersalg. Vi skal have ryddet op på eget vinlager og har derfor en række vine – der kan vælges mellem godt 50 forskellige – til helt ekstraordinære gode priser«, fortæller Jeanne Søgaard. I år vil kunderne ligeledes kunne finde både belgiske øl, udvalgt spiritus og zinkting på ”lagerudsalgs-listen”.

»Vi åbner selvfølgelig en række flasker, så der er mulighed for at smage på både hvide, røde og mousserende vine. Vi har også fornøjelsen at kunne tilbyde en gratis grillpølse, som kan nyde ved udendørsborde.

Som altid er vi også denne dag parate til at hjælpe og vejlede før du køber vinen. Skal du bruge en gave, så pakker vi naturligvis flot ind. De besøgende har ligeledes mulighed for at deltage i konkurrencen om en stor lækker gavekurv«.

»Vores lagersalg bliver præget af god stemning, masser af smagsprøver, en sjov konkurrence og en række af mega gode priser, så kik forbi Marius Jensens Vej«, lyder opfordringen fra Jeanne Søgaard.

Arrangementet, der er gratis, finder sted i tidsrummet kl. 12.00 – 17.00.

Alle er meget velkommen.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk