Lærerig vinaften - Europæisk vs oversøisk vin

Foto: Wøldiche Vine
Mad og drikke:

Wøldiche Vine afholder en spændende smagning, der giver deltagerne et indblik i de store forskelle på vine lavet i Europa kontra vine fra oversøiske lande, som f.eks. Chile, Argentina, Sydafrika og Australien.

»De druer, der kaldes ”internationale” har som regel deres oprindelse i Europa, men har vist sig særdeles leveringsdygtige i vine fra helt andre kontinenter og klimaforhold», fortæller Jeanne Søgaard, Wøldiche Vine. »Det er sjovt og meget lærerigt at sammenligne og fornemme både ligheder og forskelle i vinene. Og samtidig giver denne smagning også en god indføring i nogle af de kendte druers typiske karakter» fortsætter hun.

Arrangementet, der er åbent for alle, finder sted torsdag den 6. oktober kl. 18.30. Arrangementet varer ca. 2½ time og vil blive krydret med info om de enkelte vine samt små anekdoter om de forskellige vingårde og –bønder. »Til en skøn aften hører selvfølgelig også dejlig mad, hvilket deltagerne får i form af små lækre tapas-retter. »Vinene vil være et spændende udvalg med vægt på ”smagfuld hygge”«, oplyser Jeanne Søgaard.

Deltagerne får naturligvis også vintips med på vejen. Gode tips, som kan bruges i hverdagen. Arrangementet er både for vinkendere, men bestemt også for ”nybegyndere”, der gerne vil lære lidt om nogle af de mest kendte druer og vintyper«, slutter Jeanne Søgaard.

Tilmelding senest den 5. oktober til Wøldiche Vine.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk