DM i Østersåbning fejrer 25 år i Skaldyrshovedstaden

Foto: DM i Østersgastronomi 2018
Mad og drikke:

Der er lagt op til den helt store fejring, når DM i Østersåbning kan fejre sit 25 års jubilæum ved Østers- og Muslingepremieren den 11.-13. oktober i Skaldyrshovedstaden Nykøbing Mors.

Det sker med både DM i Østersåbning, DM i Champagnesabling og ikke mindst DM i Østersgastronomi, når man markerer starten på Østerssæsonen. 

- Vi er begunstiget af fantastiske skaldyr i form af Østers, Muslinger og Hummer i vandet rundt om Mors. Og det har mange af landets førende kokke også fundet ud af, og derfor finder man også vores skaldyr i restauranter landet over. Vi vil gerne være med til at udbrede kendskabet endnu mere til delikatesserne fra Limfjorden, og derfor fejrer vi skaldyrene i den her weekend i oktober, fortæller Borgmester Hans Ejner Bertelsen (V).

Masser af oplevelser
Weekenden byder på masser af oplevelser for hele familien - madøre eller ej - store som små.

Man får mulighed for at følge hele processen fra fjord til bord. Man kan komme med ud og plukke sine egne Østers, en af verdens førende Skaldyrsproducenter Vilsund Blue slår dørene op og byder indenfor, der er Skaldyrscirkus for børnene, Wine & Dine Gourmet Middag med kun 120 pladser, DM i Østersåbning, DM i Champagnesabling og DM i Østersgastronomi, hvor nogle af landets bedste kokke og tjenere dyster om titlerne ligesom publikum for mulighed for at smage masser af LimfjordsØsters og LimfjordsMuslinger.

Internationalt islæt
De tre mesterskaber lørdag den 12. oktober arrangeres i samarbejdet med Kokkeforeningen Danmark og Tjenerforeningen Danmark og afvikles efter et internationalt regelsæt.

- Vinderen af DM i Østersåbning går f.eks videre til det officielle VM i Galway i Irland, og derfor er man underlagt internationale regler for konkurrencernes afvikling, fortæller den ansvarlige for mesterskaberne Anders Heegaard fra Kokkeforeningen Danmark. 

Den forsvarende otte-dobbelte Danmarksmester i Østersåbning, Jesper Knudsen, har allerede meldt sin ankomst. Øvrige deltagere forventes offentliggjort inden sommerferien.

Udover Østers- & Muslingepremieren på Mors den 11.-13. oktober med fokus på LimfjordsØsters og LimfjordsMuslinger, holdes der Østersfestival den 13.-14. oktober på Rømø, hvor fokus er på vadehavsØsters.

Man kan læse meget mere på www.skaldyrshovedstad.dk 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
19. november 2019, 09:00
En ny undersøgelse fra Arbejdstilsynet viser, at ca. en fjerdedel af landets 165.500 virksomheder med færre end 10 ansatte ikke har foretaget en arbejdspladsvurdering (APV).
1. november 2019, 08:00
Traditionen tro, afholdes der mange julemarkeder på Skiveegnen. Se listen over julemarkeder her.
18. november 2019, 15:00
Skive Kommune er med i den absolutte top på landsplan, når det kommer til ejendomsvenlighed.
18. november 2019, 11:00
Torsdag den 21. november fra klokken 19.00 - 20.30, afholder Skive Y´s Men´s loppemarked i Spildophallen.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring