Coop går i samarbejde med Too Good To Go

Foto: Siine Fiig
Mad og drikke:

Kunderne kan nu købe varer med op til 75 procent rabat, inden dato udløber, i de første 40 Coop-butikker
I kampen for at reducere madspild indleder Coop og online platformen Too Good To Go et samarbejde.

Fra begyndelsen omfatter det ca. 40 butikker i Kvickly, SuperBrugsen og DagliBrugsen. Inden udgangen af i år forventer Coop, at over 100 butikker er med i ordningen.

Her kan kunderne nu via Too Good To Go-appen købe varer op til 75 procent under normalprisen - varer som ellers ville blive smidt ud. Det vil især være brød og kager fra bagerafdelingerne, men det kan også omfatte andre varer, der endnu ikke er blevet for gamle.

- Vi har de seneste tre år arbejdet med at reducere vores madspild, og sætte varer ned i pris, når de nærmere sig udløbsdato. Vi kan stadig gøre meget og ser derfor gerne på samarbejder, der kan hjælpe både os og vores kunder til at reducere madspildet. Too Good To Go er et fantastisk godt og sympatisk koncept, som vi også tror mange af vores kunder synes om, siger CSR-direktør Signe Frese, Coop.

- Vi er rigtig glade for at styrke vores samarbejde med Coop og derigennem bidrage til indsatsen i kampen mod madspild i Danmark. Vi er overbeviste om at dette samarbejde vil være særdeles positivt for Coop og Coop’s kunder over hele Danmark, siger Henrik Stampe, Chief Sales Officer, Too Good To Go.

Too Good To Go blev grundlagt i Danmark i slutningen af 2015 af en gruppe unge iværksættere, og over det seneste år har de skabt en international virksomhed med tilstedeværelse i Færøerne, Norge, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Schweiz og Australien.

Too Good To Good har siden lanceringen redistribueret 1 million måltider og vigtigst af alt så har de reddet over 1200 ton mad fra skraldespanden. Virksomheden modtog i november Nordisk Råds Miljøpris.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
16. januar 2019, 12:30
Beregninger fra Arbejdstilsynet viser, at arbejdsulykker årligt koster danske virksomheder minimum 5,1 milliarder kroner.
21. januar 2019, 11:00
Lørdag eftermiddag skulle Skive fH i gang for første gang i 2019.
22. januar 2019, 08:30
Fødevarestyrelsen har igennem de franske myndigheder fået oplyst at Duo oil and vinegar-sæt tilbagekaldes, da det afgiver bly.
21. januar 2019, 09:00
Politiet gennemfører i uge 4 en målrettet indsats mod cyklister og knallertkørere, der af og til tager unødvendige chancer i trafikken og bryder færdselsloven til gene for andre trafikanter og med risiko for ulykker.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring