Tirsdag aften den 23. februar kl. 19.00 holder historiker og debattør Uffe Østergaard foredraget ”Mindretallene i Europa og mine erfaringer fra grænselandet” på Skive Bibliotek. Uffe Østergaard er kendt som en vidende specialist i mindretal og hentes ikke sjældent ind i TV for kommentarer. Desuden er han en skarp og afholdt debattør. Han har speciale i europæisk identitetshistorie, så det overrasker ikke, at europæisk civilisation og integration har hans særlige opmærksomhed. Siden 2007 har han været professor i europæisk og dansk historie ved CBS og Aarhus Universitet. Arrangeres i samarbejde med Skiveegnens Grænseforening.
Ifølge Uffe Østergaard har Danmark så at sige to fortider, og at dette placerer os på begge sider af skillelinjen i EU. Det er velkendt, at det danske nederlag i 1864 har præget vor nationale selvforståelse. Men 1864 kan også bruges som en nøgle til at forstå hele Europa. Den splittelse, som præger EU i dag kan nemlig forklares med, at EU består af to typer stater. Dem, der ligner Danmark før 1864, og dem, der ligner Danmark efter 1864. Uffe Østergaard fortsætter: ”Vi har både en historie som en stor multinational stat, og som en lille mono-national stat. Vi passer ind i begge de europæiske stats-historier, og det kan forklare den dobbelthed, nogen vil måske ligefrem sige skizofreni, som præger vores forhold til EU.”
Han præciserer, at indtil 1864 hørte Danmark hjemme i kategori med Storbritannien, Frankrig, Spanien og Portugal. Det er lande med en lang historie bag sig som magtfulde, sammenhængende nationer med engagement uden for egne grænser. Uffe Østergaard kalder disse lande statsnationer. Men efter 1864 blev vi en nationalstat. Det er lande med en - set med historikerens lange perspektiv - kort historie som stat med den nuværende udstrækning. Landene kan være opstået gennem en samling som Tyskland og Italien eller en opdeling som Danmark. Også Norge, Finland og de fleste østeuropæiske lande, som kun i forholdsvis kort tid har været selvstændige, hører hjemme her. Det er lande, der ikke har været vant til at tænke som stormagt eller koloniherre. En af pointerne i opdelingen af lande er, at mens nationalstaterne ofte tænker pragmatisk-økonomisk, sjældent frygter europæisk integration og ikke har svært ved at forene en national identitet med en europæisk, så er tankegangen i statsnationerne, at national suverænitet og egenart er af stor betydning. Og danskernes identitet er altså præget af en skizofreni mellem de to positioner.
