Tag naturen med til bords

KULTUR:

At sanke og spise af de vilde planter omkring os er ikke forbeholdt natureksperter og Michelin-kokke med hang til ny nordisk gastronomi. Alle kan gå ud og sanke vilde planter til eget forbrug. Det kræver blot lidt viden og en hjælpende hånd – og det er hvad den nye sankebog “SANK – Spis af Naturens Køkkenhave” kan give.

Bogen er en kombineret spiselig flora og årstidsinddelt opskriftsamling, der indeholder alle de kendetegn, anvendelser og forvekslingsmuligheder forfatterne er stødt på igennem de sidste 4 års arbejde med at sanke og udvikle opskrifter med vild mad.

”At gå ud og sanke vilde planter til madlavning, kræver lidt overvindelse og viden. Mange er nervøse for forskellige ting, så som jordforurening, forveksling med giftige planter og om man kommer til at ødelægge noget i naturen ved at plukke af den,” fortæller Julie A. Swane, der har skrevet bogen sammen med Johanne Stege Bjørndahl. ”De problemstillinger behandler vi også i bogen. Der behøver ikke være noget risikabelt ved at sanke og spise vilde planter, men det kræver noget indsigt og omtanke omkring hvad man laver.”

Sank – Spis af naturens køkkenhave er en hjælpende hånd til at anvende den vilde natur i køkkenet og madlavningen. Derfor giver den vejledning til høstmetoder, håndtering og smag, da det er områder mange mangler viden omkring. Derudover behandler bogen emner som naturpleje, biodiversitet, forurening, smagsnuancer og køkkenteknik. Disse afsnit er blevet til i samarbejde med HABITATS, lektor Jakob Magid og BYHØST

”Jo bedre vi kender naturen og ser den som et potentiale – ikke en modstander eller endnu værre noget helt ligegyldigt – desto mere optagede er vi af at passe på, nyde og beriges af den. Det er derfor, vi ser det at sanke og spise vilde fødevarer som noget, der ikke bare er en tom, forbipasserende trend, men en holdbar handling, der skaber en tråd mellem os som mennesker og den natur, vi er omgivet af. Vi vil gerne formidle vores begejstring ved de mange smagsoplevelser der er at hente i de vilde planter, og videregive vores erfaringer med håndtering af planterne når de først er høstet”, fortæller forfatterne, der deler rundhåndet ud af erfaringer og opskrifter, som alle kan være med på.

SANK – Spis af naturens køkkenhave udkommer den 12. Juni 2015 på forlaget TURBINE

Om forfatterne
Bogen er skrevet af forfatterne Johanne S. Bjørndahl og Julie A. Swane, der har mange års erfaring med at høste og tilberede vilde planter, samt undervise og afholde sanketure blandt andet i samarbejde med Byhøst. De har tidligere udgivet opskriftbogen ”Mad med Gran”.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk