Skive som litteraturens by: Schadeprisen 2017

Foto: Schadeprisen
KULTUR:

Lørdag den 2. december uddeles Schadeprisen 2017 ved et festligt, åbent arrangement med oplæsninger, performance, udstilling og taler – og med gløgg og æbleskiver.

Schadeprisen er indstiftet af Krabbesholm Højskole og Jyllands-Posten og støttet af Skive Kommune.

Schadeprisen rammer smalt og udvider på den måde det litterære felt. Den er en hyldest til den litteratur, der breder sig over flere medier og kombinerer tekst med fotografi, lyd, video, grafik, billedkunst m.v. og gives til en forfatter/kunstner, der i det forgangne år har forholdt sig aktivistisk til litteraturen.

Prisen har navn efter Jens August Schade, som blev født og døde i Skive. Schade kunne på få linjer etablere forbindelser mellem den kosmiske vitalitet og den kvindelige krop. Han arbejdede i et rum, hvor alt var knyttet sammen, og hvert element havde en effekt på det næste element. Samtidig bredte Schade sig over flere medier – bl.a. tegning, maleri og grafisk design – og arbejdede tæt sammen med billedkunstnere som Asger Jorn og Inga Lyngbye.

Følgende fem er nomineret til Schadeprisen 2017:

  • Søren Andreasen for tekstsamlingen Towards a Lightness of Mind and Matter
  • Glenn Christian og Rolf Nowotny for digtsamlingen VIBRIO og udstillingen Via Além
  • Kristian Sæderup, Jonas Georg Christensen og Mathias Sæderup for tidsskriftet FORM OG ERFARING
  • Dea Antonsen og Ida Bencke for platformen Laboratoriet for æstetik og økologi
  • Cecilie Lind for romanen Til en Engels For svar og forfatterens indlæg i dagblade og på sociale medier

De fem kandidater er nomineret af et indstillingsudvalg bestående af Ida Marie Hede, Mathias Kokholm, Mikkel Bruun Zangenberg og Marie Kølbæk Iversen. Vinderen vælges af en bedømmelseskomité på tre personer: Nanna Debois Buhl, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen og David Jacobsen Turner.

Prisen er på 100.000 kr. doneret af Skive Kommune.

Program for prisuddelingen:

  • 14.30: Velkomst v. Kurt Finsten og præsentation af de nominerede v. Ida Marie Hede. Riddersalen.
  • 16.00: Gløgg og æbleskiver i spisesalen.
  • 16.30: Udstilling og prisoverrækkelse i Four Boxes.
  • 17.00: Præsentation af to nye bøger i Schadeserien: William S. Burroughs: De vilde drenge – en dødebog, og Nikalaj Zeuthen: Al nydelse hæmmer.

Bogsignering med Nikolaj Zeuthen og udstilling v. Mathias Kokholm, forlaget Antipyrine.

Alle er velkomne til en festlig eftermiddag på Krabbesholm.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk