Oplev herregårdenes hemmeligheder

Foto: Kjeldgaard
KULTUR:

På søndag den 10. juni åbner 11 herregårde og andre historiske bygninger i Skive kommune dørene for publikum til Herregårdenes Dag 2018, hvor gæsterne får en enestående mulighed for at se – og høre om - bygningerne, deres historie og kultur.

Skiveegnen er kendt for sine mange herregårde, men de færreste kender til de hemmeligheder, der gemmer sig bag facaden. Flertallet af de smukke, gamle bygninger er normalt lukkede for offentligheden – bortset fra én dag hvert andet år, hvor Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter / SET gennem mange år har arrangeret Herregårdens Dag i samarbejde med de, der bor og arbejder i de smukke omgivelser.

I år har Spøttrup Borg, Bustrup Hovedgaard, Kjeldgård, Staarup Hovedgaard, Ny Spøttrup, Herregården Hesthave, Ørslev Kloster, Kjærgårdsholm, Hostrup Hovedgaard, Middelalderborgen Østergård og Marienlyst valgt at deltage i arrangementet, der har fællestemaet ”Herregårdenes hemmeligheder”.

-Så kom og føl historiens vingesus i de gamle, historiske bygninger den 10. juni  -  og få den gode historie fortalt af de mennesker, der bor eller arbejder i de smukke og storslåede omgivelser til hverdag, lyder opfordringen fra erhvervskonsulent Marlene Rasmussen fra SET.

Læs mere om de deltagende herregårde / historiske bygninger på www.herregaardenesdag.dk. Køb billetter online eller husk kontanter på dagen.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
16. maj 2019, 11:00
Fra torsdag den 23. maj til lørdag den 25. maj afholder Roslev byfest. Det bliver tre dage fyldt med aktiviteter for hele familien.
21. maj 2019, 09:00
Sommerhumøret blev kickstartet ved Rasmus Seebachs første store familiekoncert, som lørdag bragede løs i Mølleparken i Aalborg.
22. maj 2019, 09:00
1970’erne var uden tvivl et af de kulturelt vildeste årtier i nyere tid, og det kan ikke fejres nok.
21. maj 2019, 11:00
Efter nogle svære år med blodrøde tal på bundlinjen kan den lokale arbejdsmiljørådgiver, Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest glæde sig over sorte tal for 3. år i træk.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring