Markante kulturpersonligheder sætter fokus på fremtiden for danske museer

Foto: Have Kommunikation
KULTUR:

Mette Bock, Tine Smedegaard Andersen, Mogens Jensen, Bertel Haarder samt en række andre kulturpersonligheder bliver inviteret på scenen til en snak om kulturarv og aktuelle museumstemaer på årets kulturmøde på Mors, når en række museer fra Region Midt- og Nordjylland præsenterer HUSEUM.

Igen i år er museerne i Region Midt- og Nordjylland gået sammen med Organisationen Danske Museer (ODM) for at skabe et forum for formidling, debat og brugerinddragelse. Et forum, der bliver skabt i et privat hjem på Gasværksvej, som under Kulturmødet danner rammerne for et midlertidigt pop-up-museum under navnet HUSEUM. Kulturmødet igennem vil der være en række aktiviteter i HUSEUM, kulturdiskussioner i husets carport og debat på den store scene.

Carportsamtaler og museumsdebat
I husets carport vil der i løbet af torsdagen og fredagen være en række kultursamtaler, oplæg og debatter, når museumsverdenens rolle i fremtiden bliver debatteret af markante kulturpersoner og kulturpolitikere. På en lille scene i carporten kan blandt andre opleves kulturminister Mette Bock, kulturordførerne Mogens Jensen og Bertel Haarder, tv-vært Adrian Hughes og radiovært Tore Leifer. Alle gæster skal inden samtalerne selv besøge HUSEUM, hvor de hver skal vælge en genstand fra hjemmet, som de mener bør bevares for eftertiden.

Udover carportsamtalerne i husets åbne carport vil der fredag eftermiddag være debat på Folkescenen, hvor Clement Kjersgaard, i rollen som ordstyrer, vil styre debatten, når blandt andre kulturministeren, direktør for Statens Museum for Kunst Mikkel Bogh og direktør for Limfjordsmuseet Anders Bloksgaard diskuterer museer, museumstilskud og kultur i hele landet.

På opdagelse i det private hjem
Det private hjem på Gasværksvej, der under Kulturmødet er døbt KulturVejen, har til formål at sætte fokus på museernes samfundsmæssige relevans og kulturarvens rolle. Husets beboer har fortalt historien om hver enkelt genstand på et lille skilt. Hver time er der en gruppe med seks kulturmødedeltagere, der sammen med en museumsformidler får mulighed for at gå på opdagelse i hjemmet. Her skal de hver vælge en genstand, hvorefter de seks kulturmødedeltagere mødes rundt om spisebordet til en snak om, hvilke af de valgte genstande der bør bevares som et symbol på dansk kulturarv.

 

Praktisk om ”HUSEUM”

Sted
Gasværkvej 27, 7900 Nykøbing Mors

Tid
Torsdag den 23. august fra kl. 14 til kl. 20.
Fredag den 24. august fra kl. 10 til kl. 20.
Lørdag den 25. august fra kl. 10 til kl. 14.

Program for carportsamtalerne

Torsdag den 23. august

  • 16.30: Mogens Jensen, kulturordfører, S (besøg i HUSEUM kl. 16.00)
  • 17.30: Alex Ahrendtsen, kulturordfører, DF (besøg i HUSEUM kl. 17.00)
  • 18.30: Niels Olsen, Nordea-Fonden (besøg i HUSEUM kl. 18.00)
  • 19.30: Tine Smedegaard Andersen, Kulturdirektør i DR (besøg i HUSEUM kl. 19.00).

Fredag den 24. august

  • 10.30: Leon Sebbelin, formand for KL's kultur-, erhverv- og planudvalg (besøg i HUSEUM kl. 10.00)
  • 11.30: Bertel Haarder, Kulturordfører, V (besøg i HUSEUM kl. 11.00)
  • 12.30: Tore Leifer, radiovært P1 (besøg i HUSEUM kl. 12.00)
  • 13.30: Rasmus Nordqvist, radiovært, ALT (besøg i HUSEUM kl. 13.00)
  • 14.30: Adrian Hughes, TV-vært (besøg i HUSEUM kl. 14.00)
  • 15.30: Mette Bock, Kulturminister, LA (besøg i HUSEUM kl. 15.00)
  • 17.30: Christian Nissen, uafhængig rådgiver, samt medlem af Kulturministeriets 'Visionsgruppe 2 på museumsområdet' (besøg i HUSEUM kl. 17.00)
  • 18.30: Pernille Weiss, Folketings- og EP-kandidat, KF (besøg i HUSEUM kl. 18.00)
  • 19.30: Christian Juhl, medlem af Kulturudvalget, EL (besøg i HUSEUM kl. 19.00)

Arrangørerne af ”HUSEUM” er museerne i Region Midt og Region Nord og Organisationen Danske Museer. Projektet er støttet af Nordea-Fonden, der støtter initiativet med 50.000 kroner, samt af Region Midt og Region Nord. 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
9. november 2018, 15:00
Gratis lægeskift i forbindelse med at læge Carsten Gundorf lukker praksis
5. november 2018, 13:00
Fredag den 16. november kl. 16:00 tændes byens juletræ og byens nye julebelysning. I år kommer Paw Patrol også forbi og underholder.
9. november 2018, 09:00
Formålet med seminaret er at sætte fokus på eksistentielle og kulturelle aspekter af livet på landet før, nu og i fremtiden.
29. oktober 2018, 09:00
Onsdag den 31. oktober slår sushi-restauranten SushiMania dørene op i Skive.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring