Mange trodsede vejrguderne til årets Skt. Hans i Durup

Foto: TR Consult
KULTUR:

Mens regnen silede ned og gjorde bålbrændet stadig mere vådt, vovede flere og flere durupborgere sig ud i regnvejret og ned i Durup Anlæg

’Vi har noget spændte på at se, hvor mange der ville lægge vejen fordi anlægget, nu hvor vejret ikke lige var det bedste til udendørs ståhej’, begynder Thomas Rosenkrands fra Durup Borger- og Erhvervsforening. ’Da arrangementet skulle til at gå i gang, var vi stort set kun dem, der hjalp til. Men efterhånden som vi nærmede os båltalen, kom stadig flere til og vi var små 100 børn og voksne, da vi var flest’.

Dette år havde foreningen aftalt båltalen med den lokale præst Nikolaj Frøkjær-Jensen. Og han trak i sin tale tråde tilbage til blandt andet hekseafbrænding og nazismen og opfodrede tilhørende til ikke at lade sig fange og styre af frygten for det ukendte, det fremmede.

Durup Borger- og Erhvervsforening bød atter på gratis pandekager, snobrød, pølser, og sodavand til børnene, mens de voksne kunne købe øl, vand, pølser og kaffe.

Heksen var i år lavet af børnene i Durup Skoles ’Fritter’ og den strøg afsted til Bloksbjerg ganske kort tid efter antændelsen af det noget fugtige bålbrænde.  

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk