Jan Gintberg gav en fyldt sal mavekrampe

KULTUR:

Publikum fik næsten mavekrampe af bare grin under Jan Ginbergs show i KCL fredag aften. Jan Gintberg optrådte for en fuldstændig fyldt koncertsal i Skive.

Han er en enestående entertainer. Intet blev skånet – hverken religion, sex, uddannelsesniveau eller geografisk placering. Han er fræk, plat, provokerende og dybsindig i hans indlæg – og desuden dygtig til at improvisere – og går ofte lige til kanten.

Blandt andet blev publikum bedt om at komme med spørgsmål eller nævne ting, som fyldte meget i Skibonitternes dagligdag og så spandt han bare sjove og skæve bemærkninger om det.

Han ringede i samme anledning til viceborgmesteren under showet, som dermed var med on-line på storskærm, for at høre den politiske vinkel på spørgsmålene. Det medførte flere skøre vinkler på emnerne til stor morskab for hele salen.

Der blev kommenteret flittigt på slagterigrunden, atomaffaldet, rundkørsler og meget mere ...

En virkelig en sjov aften, der nåede helt ud over kanten – altså scenekanten.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk