Årets udgave af Skivebogen, der er udkommet siden 1909, er nu på gaden med syv historiske artikler fra Skive, Salling og Fjends.
I dag har computere og mobiltelefoner i vid udstrækning overtaget rollen som børnepasser, og nutidens børn vokser op med det, fra før de har lært at læse og skrive.
Helt anderledes var det i fyrrerne og halvtredserne, hvor langt de fleste mødre gik hjemme og passede børnene.
”Curlingforældre” og ditto-børn var et ukendt begreb, og børnene fik lov til at lege uden opsyn af voksne. På den måde lærte børnene på en helt anden måde end i dag at bruge deres fantasi, og legen og kammeraterne blev deres vigtigste læremestre.
Det fortæller Rud Kjems, der er født i 1941, om i artiklen ”Sommerglæder” i årets udgave af Skivebogen.
Han voksede op på Havnevej i et hus, hvor tre generationer boede under samme tag, og hvor børnene kom og gik som det passede dem hos bedsteforældrene.
Det var især Krabbesholm Skov, havnen og anlægget, som var Rud Kjems´ og hans legekammeraters tumlepladser, og hvor han i årbogen i 2013 gav et indblik i vinterglæder set med barneøjne, har han denne gang koncentreret sig om børnenes sommerglæder - eksempelvis ved den dengang forholdsvis nyanlagte badestrand i Resen.
Også Børnehjælpsdagene, der var et af sommerens absolutte højdepunkter, og skoledagene på Nordre og Søndre Skole, fortæller han levende om. Og ikke at forglemme forfatternes første og eneste optræden som indbrudstyv…
Rud Kjems giver en både levende og humoristisk skildring af, hvordan det var at være barn i efterkrigstidens Skive, der ligesom resten af landet var et samfund, hvor der var stor mangel på materielle ting, og hvor femørerne i de fleste familier skulle vendes og drejes på en helt andet måde, end da velstandsstigningen satte ind i slutningen af halvtredserne og for alvor i tresserne.
Ældre læsere vil også have en erindring om togstationen Skive Nord for enden af Nordbanevej. Stationen, der lå over for jernbanerestauranten Nordstjernen, som nu huser diskoteket Zwei Grosse Bier Bar, var udgangspunkt for de to Sallingbaner til henholdsvis Glyngøre og Spøttrup.
Vivi Harly, der netop er fyldt 100 år, voksede op på Skive Nord som datter af H. C. Harly, der var stationsforstander fra 1909 og frem til 1934.
Om dagligdagen og familielivet på Skive Nord fortæller den 100-årige til sin slægtning, Jens Bruun-Petersen. Artiklen er illustreret med både fotos og tegninger fra den nedrevne togstation, der blev overflødig, da Skives nye banegård blev indviet i 1962.
Arkæolog Turi Thomsen fortæller om arbejdet med de udgravninger ved Gl. Skivehus, som i sommer afslørede, at kælderen under den ældste bygning på den gamle lensgård kan dateres helt tilbage til 1400-årene. Dermed er kælderen altså omkring 600 år gammel og er fredet som alle bygninger fra før 1536.
Magnus Amby var frem til 1984 fotograf med atelier i Roslev i det hus på Klokkevej, som netop er blevet revet ned for at gøre plads til en udvidelse af Superbrugsen.
Om hans virke som portrætfotograf, hvis glasplader og negativer blev reddet i allersidste øjeblik og nu befinder sig på muséet i Glyngøre, fortæller Per Mouritsen, der krydrer sin artikel med nogle af de mange bevarede fotos fra den polioramte fotografs arkiv.
Jørgen Bysted fortæller om de tanker, som fundet af et foto i Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, satte gang i. Det godt 100 år gamle billede viser gården Pors i Åsted, som var hans fars, Niels Bysteds, barndomshjem.
Fotoet fik Jørgen Bysted i gang med at kortlægge sin fars både spændende og dramatiske livshistorie og giver samtidig et levende indblik i de livsvilkår og den kultur, som man var undergivet på landet fra begyndelsen af 1900-tallet og et halvthundrede år frem.
Niels Bysted ville ikke være landmand, men han havde en drøm om at blive lærer. Det blev han også – oven i købet blev han skoleleder – men det krævede mange afsavn for både ham selv og familien.
Niels Bysted, der som pensionist flyttede til Glyngøre, kom aldrig ind på seminariet, så den eneste eksamen han nogensinde fik, var som sløjdlærer fra Askov Højskole.
Anders Villadsen, der er født i Sahl, fortæller om Salling-bøndernes svære vilkår i kriseårene mellem 1801 og 1814. Den enevældige konge, Christian den Syvende og hans søn Frederik den Sjette, regerede frem til 1814 også over Norge, og her blev hungersnøden afhjulpet ved, at danske bønder blev tvunget til at aflevere en vis procentdel af deres korn som datidens beskatning.
I nogle perioder krævede kongemagten, at bønderne fra Salling skulle køre den lange vej til Aarhus for at aflevere kornet, der skulle udskibes til Norge. Det var en tur, som kunne tage en uges tid hver vej.
Det protesterede Salling-bønderne over og bedre blev det ikke af, at mange af deres heste gik til ved en epidemi af kværke, der var en infektion i hestens luftveje.
Muséet i Skive har en meget fin samling af såkaldte dobbeltspader fra oldtiden, som er betegnelsen for et stykke tildannet træ på cirka halvanden meter, hvor der i begge ender er en spade i otte til 10 centimeters bredde.
Om hvad de har været brugt til, og hvorfor der er fundet så mange dobbeltspader på Skive-egnen, fortæller Henriette Lyngstrøm, der er mag.art og ph. d. i forhistorisk arkæologi.
Fakta:
Skivebogen 2017, Årbog for Skive og Omegn, bind 108
Udgivet af Historisk Samfund for Skive og Omegn
Grafisk produktion: Skive Offset Oddense
Redaktion: Henning Just
Distribution: Skive Byarkiv (skivebyarkiv@museumsalling.dk)
