AmmeCaféer på Skive Bibliotek

KULTUR:

Onsdag den 16. august afholdes der igen AmmeCafé på Skive Bibliotek.

Det er den første café af i alt otte, som Anne Møller afholder på biblioteket fra august og frem til januar 2018.

De øvrige ligger på lørdag den 9. september, onsdag den 27. september, lørdag den 21. oktober, onsdag den 8. november, lørdag den 2. december, onsdag den 20. december og lørdag den 13. januar 2018.

Til møderne samles forældre, børn og pårørende til at dele information og støtte op om amning og nogle af de udfordringer man kan stå overfor som forældre.

Mød bare op i caféen, det er gratis at deltage.

Anne Møller, der har taget initiativ til caféerne, startede dem da hun var blevet færdiguddannet som såkaldt La Leche League Leader. En uddannelse som den internationale non-profit organisation La Leche League står for.

Organisationen har eksisteret siden 1956 og afholder i dag møder i 66 lande. Organisationen er således baseret på frivilligt arbejde, og man kan læse mere på www.llli.org eller på Facebook på siden: LaLecheLeagueDanmark.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk