Bagedyst og gratis juleværksted i SønderCentret

Jul i Skive:

Lørdag den 7. december er der både bagedyst og gratis juleværksted i SønderCentret.

Bagedysten
Har du en gammel familieopskrift eller en opskrift som du selv har fundet på - det kan være på brunkager, vaniljekranse, julekage, eller noget helt andet. Så deltag i Skive Handels hyggelige Julebagedyst. Den bedste bager vinder et års forbrug af brød fra Kvickly Skive, dvs. 3 valgfrie rugbrød/franskbrød pr. uge i et helt år.

Du skal aflevere opskrift og min. 6 småkager (af samme slags) eller én kage i SønderCentret lørdag den 7. december mellem kl. 12.30 og 13.

Kvicklys bagermester Henning Laursen, 1. viceborgmester i Skive Kommune Peder Christensen og Handelschef Gitte Mikkelsen vil kåre egnens bedste julebag! De starter kl. 13 og når alle kager er smagt og bedømt, findes en vinder.

TILMELDING NØDVENDIG, send en mail til info@skivehandel.dk og skriv at du deltager, så dommerne har en idé om, hvor mange kager de skal lave plads til.

Gratis juleværksted
Fra klokken 11-15 kan børnene lave en gratis julegave til en de holder af.

Børnene får udleveret en gratis taske med skitsetegnede julemotiver på begge sider, en sjov julemand på den ene side og et sjovt juletræ på den anden side.

Tegningerne farvelægges med stoftusser som er vandfaste og når tasken er færdig, får børene den med hjem og kan så give den som julegave til far, mor, bedsteforældre eller en anden man holder af.

Det bliver mega hyggeligt med rødt gulvtæppe, flotte børnemøbler, tasker med julemotiver, stoftusser, børne forklæder, samt selvfølgelig børnevenligt workshop personale med nissehue og i julehumør.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk