Mobilhul lukkes i Skive Kommune

Gadgets og teknologi:

Telenor har i denne uge aktiveret en ny mobilmast i Roslev, hvilket skal være med til at sikre beboere og forbipasserende en langt bedre mobildækning.

I Roslev er mobildækningen nu blevet opgraderet, eftersom at Telenor har aktiveret en ny mobilmast på Stranddalen. Yderligere er der også blevet foretaget en 4G-opgradering af en mobilmast på Fur Landevej i Roslev. Telenors opgraderinger af 4G-netværket vil således sikre kunderne en bedre dækning, hvad end de skal streame video eller downloade content på mobiltelefonen.

”Vores ambition i Telenor er en konstant forbedring og udvikling af vores mobilnetværk, så kunderne får en bedre mobildækning. Ved at opsætte nye signaler er vi med til at imødekomme det stigende dataforbrug, som ses blandt vores kunder. Det er derfor tilfredsstillende for os at kunne lukke de få mobilhuller, der er tilbage, så kunderne sikres den bedst mulige dækning, både derhjemme og når de er på farten” udtaler netværksstrateg i Telenor, Jesper Mølbak.

Masternes signal er mærkbart indenfor en radius af omtrent 5-10 kilometer fra masten. Rækkevidden kan dog afhænge af det omkringliggende terræn.

Flere forbedringer i 2019
Generelt har Telenor foretaget flere opgraderinger i masterne i Jylland, som led i planen om at finjustere 4G-netværket. Telenor har en klar målsætning om et godt mobilnetværk for kunderne, hvilket forudsætter en konstant udvikling, som skal sørge for at kapaciteten øges samt at mobilnetværket styrkes. I 2019 forventes Telenor at foretage yderligere knap 500 opgraderinger af mobilnettet. 

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 183 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.400 medarbejdere, har 57 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk