LAN-Party i Breum skal samle 320 gamere i 2019

Fra dette års LAN-party 2018
Foto: Breum LAN-Party
Fra dette års LAN-party 2018
Gadgets og teknologi:

I år deltog omkring 200 gamere til LAN-party i Sundsørehallen i Breum. Det var arrangørerne rigtig godt tilfredse med, så næste år skal hallen fyldes helt op med turneringsklare gamere.

- Der er allerede en stor opbakning til næste års arrangement, fortæller Henrik Lajgaard, som – ud over at være én af de lokale ildsjæle i projektet – også er erhvervsdrivende i Breum med virksomheden HL Smede & Montage. I denne forbindelse er han med i Skiveegnens Erhvervs- & Turistcenters lokale erhvervsnetværk i Breum, Grønning og Omegn.

Breum LAN Party er et LAN for computerspillere på alle niveauer og i alle aldre. Det afvikles den 8. til 10. marts 2019 i Sundsørehallen, hvor der vil være turneringer i blandt andet Counter-Strike: Global Offensive, League of Legends og Rocket league.

Hos SET følger man interesseret med i gaming-satsningen i Breum. Thomas Rosenkrands fra SET forklarer:

- Selv om det ikke er de store præmiepenge, der (endnu) er på spil i Breum LAN-party, så er det en del af en rivende udvikling, som sker overalt på kloden – og altså også på Skiveegnen, hvor vi både har det ambitiøse Breum LAN-party og kommende e-sportsklubber. Potentialet er meget stort både for arrangører og for spillere – for med de præmiepenge, der i dag er i e-sport på verdensplan, er det i hvert fald slut med at sige, at man ikke kan blive til noget, hvis man bare sidder på værelset og spiller computer.

Ifølge initiativtagerne til Breum LAN-Partyhar man allerede samlet ca. 25.000 kr. ud af de nødvendige 30-35.000 kr. – uden at have kontaktet nær alle potentielle sponsorer på listen.

-Herudover har vi fået tilsagn om sponsorgaver fra HP Computer og Salling Bank, siger Henrik Lajgaard, der tilføjer: -Desuden hjælper Cocoon Esport igen i 2019 med turneringsplaner og hjemmeside. Jeg er derfor meget fortrøstningsfuld med, at vi kan få hallen fyldt helt op med omkring 320 gamere.

Henrik Lajgaard slutter med at gøre opmærksom på, at der også vil være andre aktiviteter i forbindelse med LAN-partyet. Disse vil blive offentliggjort senere på hjemmesiden og Facebook.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
17. januar 2019, 15:00
Det er nu muligt at få kostvejledning hos klinisk diætist Siw Dalgaard, som har åbnet klinikken proaktiv diætist i Slotsgade i samarbejde med Fit&Sund og Fysioterapeuterne.
17. januar 2019, 10:00
SET /Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter har pr. 1. marts 2019 ansat Lars Fjalland som direktør.
17. januar 2019, 08:00
Vil du høre mere om, hvad pseudoarbejde er, og hvordan vi slipper af med det?
18. januar 2019, 08:00
Mads Madsen VVS Engros A/S i Roslev nordvest for Skive har lanceret en webbutik, som giver kunderne en tidsmæssig besparelse på omkring 80% af en gennemsnitlig bestilling.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring