SIK henter målmandstalent hos AC Horsens

Fodbold:

Skive IK har sikret sig kontrakt med den 20-årige målmand Marcus Bobjerg. En kontrakt der løber frem til sommeren 2019.

SIK har tradition for at være rugekasse for dygtige unge spillere. Andreas Albers, Rasmus Lauritsen, Frederik Brandhof er bare nogle af de seneste, der har taget springet op efter at have udviklet talentet i Skive. Og Marcus Bobjerg kan, med sin kontrakt hos skibonitterne, uden tvivl have gode muligheder for at skrive sig ind i dette fine selskab på et senere tidpunkt i sit fodboldliv.

Marcus Bobjerg har indtil nu været tilknyttet AC Horsens superligamandskab, hvor han debuterede for AC Horsens i superligaen d. 18. august 2017, hvor han lavede clean sheet og blev i debutkampen hædret som kampens spiller. Han trådte første gang i et par fodboldstøvler i klubben Hatting Torsted. Herefter tog han videre som ungdomspiller til AC Horsens, hvor han tog turen op gennem ungdomsafdeling og blev en fast del af klubbens førstehold.

- Marcus er trods sin unge alder en spiller, som besidder en rutine med en del superligakampe på CV’et. Vi har fuldt ham, og vi ser ham bestemt som en rigtig lovende keeper. Han har de kvaliteter, der gør, at vi kan få skabt noget kontinuitet på vores målmandspost. Noget som vi nok har manglet lidt i den forgangne sæson. Det synes jeg, vi får med Marcus i og med, at vi også har tegnet for et år, fortæller sportschef i Skive IK, Rasmus Brandhof

At kunne hente en ny spiller fra den øverste hylde i Dansk fodbold er lidt af et scoop, mener Brandhof. Men dog også en nødvendighed hvis klubben skal indfri sin målsætning om igen at vende tilbage til 1. division.

- Vi synes det er en rigtig god signing for os, fordi vi tiltrækker en af de nok bedste unge målmænd, der er lige på nuværende tidspunkt, så det kommer til at betyde, at vi i hvert fald er godt besat på den post det næste år og med vores egen unge Anders Nørregaard, så synes vi, at vi har et rigtig stærkt målmandsteam til den kommende sæson.

- Det er den hylde vi ønsker at hente spillere fra, fordi vi netop har en ambition om at skulle op. Det er en del af den strategi, der er lagt for, at vi igen kan rykke op, siger Brandhof

Marcus Bobjerg har, trods sin unge alder, allerede 8 superligakampe bag sig og der udover en række trænings– og pokalkampe for AC Horsens.

SIK siger i samme forbindelse farvel til de to målmænd Andreas Raahauge og Aleksandar Stankovic. Andreas tager turen videre i søgen efter mere spilletid, mens Aleksander også søger nye udfordringer på baggrund af, at hans kontrakt udløber.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk