SIK fik nederlag i Lyngby

Foto: SIK
Fodbold:

Samtlige gule spillere leverede endnu engang en godkendt kamp, men desværre manglede den sidste skarphed og derfor endte søndagens kamp i Lyngby med et knebent 1-0 nederlag.

At Lyngby er et dygtigt fodboldhold ved de fleste og det er helt berettiget, at de kongeblå topper rækken. På hjemmebanen er de rigtig stærke og det er yderst sjældent, at de ikke vinder kampene.

I første halvleg fik de presset SIK godt over det meste af banen og via hurtig og sikker boldomgang fik SIK lov til at løbe mange boldjagende meter. Specielt på kanterne var hjemmeholdet konstant udfordrende og gennembrudsfarlige og til tider svære at styre.

Kort inde i kampen fik SIK ellers en sand drømmestart, da Jens Berthel Askou uhindret og klinisk kunne heade SIK foran efter et følt oplæg fra Mikkel Cramer. Desværre vurderede dommertrioen at der var off-side i situationen og derfor blev scoringen underkendt.

Efter 16 minutters spil kom hjemmeholdet foran efter, at Lyngby`s Jesper Christjansen halvkiksede en afslutning fra kanten af feltet. En snarrådig Jeppe Kjær var kvik og kynisk i det lille felt og kunne let gøre arbejdet færdigt og prikke læderet i kassen til 1-0.

Ovenstående pausestilling kunne der ikke indvendes noget imod, eftersom at hjemmeholdet var bedst uden dog, at SIK på nogen som helst måde var ude af kampen.

SIK lavede lidt småjusteringer i pausen og i det meste af 2.halvleg så SIK godt ud. Specielt de sidste 20 minutter øgede SIK trykket godt og ret beset kunne SIK på den baggrund godt have fortjent en udligning.

Desværre sluttede det med et lidt ærgerligt og smalt 1-0 nederlag efter endnu en god indsats af SIK's unge drenge.

SIK skal hurtigt op på hesten igen og allerede på fredag er SIK topklar, når SIK hjemme på SPAR NORD ARENA tager imod endnu et stærkt tophold i skikkelse af AC Horsens.

I SIK's nuværende udgave og med vanlig ydmyghed og hårdt arbejde er det dog sandsynligt, at gæsterne får Deres sag for.

Kampfakta:

Lyngby – Skive IK 1-0 (1-0)

16 min. 1-0 Jeppe Kjær

Startopstilling:

Daniel Krog, Andreas Albech, Jens Berthel Askou, Jakob Andersen, Mikkel Cramer, Mikkel Frankoch, Ayinde Lawal, Jesper Henriksen, Frederik Brandhof, Thiago Pinto Borges, Razak Adebayo.

Indskiftninger;

45 min. Jesper Nielsen ind og Andreas Albech ud

55 min. Mikael Uhre ind og Razak Adebayo ud.

75 min. Emil Zetterquist ind og Thiago Pinto Borges ud. 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
24. september 2018, 08:00
Den 28. september fejrer Skive Musikskole 50 års jubilæum med masser af gratis eftermiddagskoncerter.
18. september 2018, 15:00
Mange på Skiveegnen kender Staarup Hovedgaard, der ligger få km øst for Skive.
21. september 2018, 16:00
Samlet indsats med fælles sekretariat og involvering af alle interessenter skal koble kommunerne på det jyske motorvejsnet.
17. september 2018, 10:00
Søndag den 23. september afholdes Fursund-løbet, som er en unik mulighed for at opleve den flotte natur i Nordsalling.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring