Nederlag til Skive IK mod Fremad Amager

Foto: Skive-IK
Fodbold:

På en fantastisk fodboldbane i Sundby Idrætspark rendte Skive-IK søndag eftermiddag ind i ”en hæslig snitter”.

 

De første 39 minutter bølgede spillet frem og tilbage, og selvom Skive-IK langtfra var prangende på bolden lignede det en helt lige fodboldkamp.

Mareridtet for holdet startede efter 40 minutters spil, da hjemmeholdets Olcay Senoglu, fra kanten af feltet, sparkede et frispark ind i det lange hjørne til 1-0.

Kort efter blev det 2-0, da banens mindste spiller Rune Friis efter indlæg fra venstre siden, med hovedet, nåede højest i feltet og pandede bolden i kassen.

Lige inden pausefløjt var recepten den samme, da Olcay Senoglu - ligeledes med hovedet - scorede til 3-0.

Kort inde i 2. halvleg blev kampen definitivt afgjort, da Andreas Granskov, helt umarkeret midt foran Skives mål, kunne skrabe læderet i kassen til 4-0.

5-0 målet var en sand frisparksperle, da "Man of Match" Olcay Senoglu, hamrede et frispark utageligt op i målhjørnet en halv time før slutfløjt.

Dermed endte det med det tredje klare nederlag i streg, og ingen tvivl om, at Skive-holdet for nuværende er ramt mentalt, og kæmper med at finde de rette takter.

Onsdag skal SIK en tur til Fyn, når traditionsklubben B1909 byder indenfor til en spændende pokalkamp.

Næste turneringskamp er den 11. september, når SIK skal til Gladsaxe og møde AB.

Kampfakta
Fremad Amager – Skive IK   5-0 (3-0)

40 min. 1-0 Olcay Senoglu
42 min. 2-0 Rune Friis
45 min. 3-0 Olcay Senoglu
49 min. 4-0 Andreas Granskov
59 min. 5-0 Olcay Senoglu

Startopstilling: Daniel Krog, Rasmus Larsen, Mads Eriksen, Christoffer Østergaard, Emil Søgaard, John Dyring, Mikkel Frankoch, Mathias Pedersen, Jesper Henriksen, Mathias Bersang, Jeppe Mogensen.

Indskiftninger:
45 min. Frederik Brandhof ind og Rasmus Larsen ud.
65 min. Ayinde Lawal ind og Mathias Pedersen ud
75 min. Oliver I Pedersen ind og Mathias Bersang ud. 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
15. januar 2019, 11:00
Almindelige lønmodtagere fra Skive kan få langt flere penge til pensionisttilværelsen, hvis de har fokus på, hvad de betaler for at spare op.
16. januar 2019, 08:30
ALDI Danmark A/S tilbagekalder flere partier kanelgifler. Der er konstateret vækst af skimmel (mug) på kanelgiflerne i flere af pakningerne.
15. januar 2019, 09:00
Reitan Distribution A/S tilbagekalder makrelsalat med gæring/ luftdannelse og med risiko for indhold af histamin.
16. januar 2019, 10:00
Skive Awards kan stolt meddele, at erhvervslivet bakker flot op omkring Skive Awards 2019, ikke kun på sponsorater, men også på billetsalget.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring