Dagens opgør i Roskilde endte med et klart 3-0 nederlag til et stærkt hjemmehold, som dermed fortsatte deres flotte forår.
Skive-mandskabet havde i kampens indledning problemer med at få spillet sat rigtig op og dumme boldtab gav ved flere lejligheder hjemmeholdet muligheder for omstillinger. Og efter godt tyve minutter kom Roskilde så i front efter en af disse omstillinger.
Efter hjemmeholdets føringsmål fik de gule strammet op og kom bedre og bedre med i kampen. De helt store målchancer blev det dog ikke til før i overtiden, men hjemmeholdet fik raget kastanjerne ud af ilden og kunne gå til pausen foran 1-0.
I anden halvleg kom SIK’erne klart bedst ud. Men allerede efter 7 minutter blev det endnu mere op ad bakke, da hjemmeholdet efter endnu en omstilling kunne bringe sig foran med 2-0. Nede 2-0 forsøgte de gule at fighte sig tilbage i opgøret. Og tilbagevendte Nicolas Bøgild kunne have reduceret til 2-1. Dette skete desværre ikke, og i stedet for løb hjemmeholdet kontra og sekunder efter Bøgilds afbrænder, satte hjemmeholdet 3-0 scoringen ind.
FC Roskilde vandt fortjent på en dag, hvor få af SIK’erne ramte dagen, og hvor Danilo Arrieta ikke blev klar grundet den forstrækning han fik tidligere på ugen. Næste opgave for de gule er hjemme på SPAR NORD Arena på fredag, når Vejle Boldklub kommer på besøg.
Kampfakta:
FC Roskilde – Skive IK 3-0 (1-0)
Målscorere:
22. min. 1-0 Kristian Geertsen
52. min. 2-0 Nikolaj Hansen
67. min. 3-0 Kristian Geertsen
Startopstilling:
Daniel Krog, Jesper Nielsen, Mads Eriksen, Jens Berthel Askou, Mikkel Cramer, Ayinde Lawal, John Dyring, Jesper Henriksen, Jeff Mensah, Michael Byskov, Mikkel Jespersen
Udskiftninger:
58. min. Frederik Brandhof afløser Jesper Nielsen
66. min. Nicolas Bøgild afløser Jesper Henriksen
69. min. Jakob Andersen afløser John Dyring
Advarsler:
FC Roskilde: Anders Møller Christensen
Skive: John Dyring, Michael Byskov, Jakob Andersen
Tilskuertal: 1.045
Dommer: Benjamin Leander
Skrevet af: Lars Vernegaard