Cheftræneren i SIK ser tilbage på årets gang

Cheftræner Jakob Michelsen er i godt humør over året der gik
Cheftræner Jakob Michelsen er i godt humør over året der gik
Fodbold:

Efterårets sidste kamp er spillet og det er tid til at gøre en lille status over året der er gået. Et år der samtidig været hans første år i klubben.

- Der er virkelig sket utrolig meget i klubben i dette år, hvor vi udover oprykningen blandt andet har fået et ny renoveret træningsanlæg med moderne faciliteter, således spillerne og holdet har de bedste forudsætninger for at udvikle sig. Kampbanen er dog stadig den samme og takket være Holgers kærlige behandling, så har vi en stærk hjemmebane. Dejligt at 8 ud af vores 15 svære kampe i foråret skal afvikles hjemme på Spar Nord Arena. 

- Efter vores flotte oprykning i foråret, er vi nu lidt over halvvejs igennem turneringen i landets næstbedste fodboldrække. En række der, udover at være skåret ned til 12 hold, også er blevet kaldt historisk stærk med sine 7 fuldtidsklubber med erklærede superliga-ambitioner. Det er selvfølgelig en kæmpe udfordring som oprykker med et begrænset budget. Men også hamrende sjovt og vi nyder hver en kamp i det fine selskab og har enorm tro på egne evner.

- Jeg er meget tilfreds med holdets tilgang til spillet. Vi har været i stand til at holde fast i den offensive spillestil efter sommerens oprykningen, hvilket vores 23 mål indtil videre også bevidner. Vi skal dog blive bedre til at lukke af defensivt, samtidig med vi holder fast i vores stil og stadig producerer chancer.

Så når man ser tilbage på 2014, hvor vi:

  • Rykkede op med hele 22 point ned til nærmeste efterfølger
  • Slog danmarksrekorden for flest sejre i træk i foråret
  • Ligger her ved vinterpausen nummer 6 i NordicBet-ligaen
  • Har fået point imod alle hold på nær rækkens tophold Lyngby
  • Kom til 4. runde i pokalturneringen
  • Har fået etableret en U-trup med ugentligt pas for vores største talenter i alderen 16-21 år
  • Har startet en UU-trup op for de bedste 12-15 årige
  • Har haft flere lokale spillere fra U-truppen med oppe og træne med A-truppen hver uge
  • Har fået lokale Frederik Brandhof udtaget til U19-landsholds samling

- Så er der ingen tvivl om, at det har været et fremragende år for Skive IK. Og jeg må i den grad rose alle spillerne og folkene omkring holdet for at have leveret en fantastisk indsats. Alle leveret den bedste udgave af sig selv, og såvel holdet som den enkelte har været inde i en god periode

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
15. november 2018, 11:00
I weekenden 24. og 25. november arrangerer Ørslev Klosters frivillige årets smukke julemarked, der i år finder sted på Strandet Hovedgård.
5. november 2018, 13:00
Fredag den 16. november kl. 16:00 tændes byens juletræ og byens nye julebelysning. I år kommer Paw Patrol også forbi og underholder.
16. november 2018, 14:00
På baggrund af en god dialog mellem butikker og erhverv langs Viborgvej, og Skive Kommune, er det besluttet at udsætte opstart af næste etape.
14. november 2018, 12:20
Har du fået stjålet din mountainbike i Skive- eller Struer-området, er der nu håb for, at du kan få den tilbage.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring