2-1 sejr over FC Midtjylland

Foto: SIK
Fodbold:

Torsdag eftermiddag leverede SIK's unge drenge endnu en flot træningskamp, da de danske mestre fra FC Midtjylland blev besejret efter en rigtig god træningskamp.

Alle kampklare spillere fra 1.div.truppen fik spilletid og flere værdifulde meter i benene. Der var spilletid til hele 6 teenagere og generelt satte de unge drenge et flot aftryk på kampen.

SIK var oppe imod et klassemandskab og FCM viste i sekvenser høj klasse. Specielt landsholdsspilleren Jakob Poulsen dokumenterede, hvorfor han med rette betegnes som den dygtigste midtbanespiller i Superligaèn.

SIK kom foran midtvejs i første halvleg, da Michael Uhre var snarrådig over en returbold i ulvenes felt og klinisk satte sidste fod på til 1-0.

5 minutter før pauseteen udlignede FCM fra kanten af SIK's felt, da Mikkel Duelund elegant udplacerede en chanceløs Daniel Krog.

Generelt var SIK ok gode på bolden i første halvleg og der var rigtig fin bevægelse for boldholder, hvilket betød at der hele tiden var flere forskellige opspilsmuligheder i SIK's hurtige omstillinger.

Den første del af anden halvleg blev SIK sat under massivt pres, men som hold stod de kompakt og gjorde det rigtig svært for FCM at komme frem til de helt store målchancer.

Når mulighederne opstod den anden vej kørte SIK hurtige omstillinger og det var netop efter en sådan en af slagsen, at Razak Adebayo stak afsted i ulvenes venstre side og ulovligt blev nedlagt i det kriminelle felt.

-Straffesparket tog Razak sig selv af og knastørt eksekverede han uden chance for FCM-målmanden.

Der blev ikke scoret yderligere og dermed endte det med en flot 2-1 sejr over de danske mestre.

Kampfakta;

FCM – Skive IK 1-2 (1-1)

25 min. 0-1 Mikael Uhre

40 min. 1-1 Mikkel Duelund

79 min. 1-2 Razak Adebayo

Startopstilling 1.halvleg;

Daniel Krog, Mikkel Cramer, Jakob Andersen, Mads Eriksen, Jesper Henriksen, Frederik Brandhof, Ayinde Lawal, Ruben Nygaard, Oliver I Pedersen, Andreas Kock, Mikael Uhre.

Startopstilling 2. halvleg;

Emil Kobberup, Andreas Albech, Jens Berthel Askou, Rasmus Lauritsen, Mikkel Cramer, Ayinde Lawal, Ruben Nygaard, Oliver I Pedersen, Musefiu Ashiru, Razak Adebayo, Emil Zetterquist.

Indskiftet i 2.halvleg;

Frederik Buur, Jeppe Bjerregard 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
5. december 2019, 13:00
Nu er det igen muligt at stå på skøjter på Posthustorvet i hjertet af Skive.
5. december 2019, 11:00
Gør noget godt for dig selv i juletiden og få en gratis synsundersøgelse. Ifølge data optikerkæden Louis Nielsen mærker fire ud af fem personer nemlig ikke symptomer selvom de har en øjensygdom, så det kan være en god julegave til dig selv at se en o
5. december 2019, 15:00
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har peget på Skive som én af landets bedste kommuner for unge. Det vækker begejstring hos Kultur- og Familieforvaltningen.
5. december 2019, 08:30
HKScan Denmark A/S tilbagekalder hakket kyllingekød 7-10% fedt. Der er påvist Salmonella i virksomhedens egne prøver af det hakkede kyllingekød.

Find virksomhed
Søg her
Dynamic-it
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring