Jesperhus investerer millioner i HUGO Badeland

Foto: Jesperhus
Ferie og rejse:

Jungledyret HUGO har sin helt egen legeplads på Mors, og med en millioninvestering i tematisering og renovering, får børnene endnu flere muligheder under ferien. Og børnefamilierne er vilde med det.

Jungledyret HUGO har sin helt egen legeplads på Mors, og med en millioninvestering i tematisering og renovering, får børnene endnu flere muligheder under ferien. Og børnefamilierne er vilde med det.

En flot blå sommerhimmel, et væld af palmer, eksotiske planter og ikke mindst et område med strandsand, leder straks tankerne hen på sydens sol og varme.

Men vi befinder os i den tidligere svømmehal i Jesperhus Parken på Mors. Her er der investeret over syv mio. kroner i at bygge svømmehallen om til et tropisk badeland, samt opgradere de øvrige faciliteter herunder vandbehandlingen.

Sætter nye standarder med pirathytte i loftet
Her findes både soppebassiner for de helt små, og det store bassin for de lidt større børn.

- vi har bygget en hytte helt oppe under loftet otte meter over vandet, hvor ungerne kan skyde med vandkanon efter vennerne nedenunder. Den er, så vidt vi ved, den første af sin art. Vi har allerede fået følere fra udlandet, der gerne vil til Mors og se Pirat-hytten, der er forbundet med et tårn på bassinkanten med et specielt designet kravlenet, som man kender det fra HUGO-hytterne på vores resort-område, fortæller direktør Peter Overgaard.

Jesperhus har haft Force Teknologi med under udviklingen af det nye vandland.

- så sikkerheden er i top, og sådan skal det også være, så forældrene roligt kan sende børnene over i badelandet, slår Peter Overgaard fast.

Oser af pirater og HUGO
HUGO figuren er kendt fra Flemming Quist-Møllers tegnefilmsfigur, der blev folkeje hos børnene efter en række spillefilm i 90´erne. Egmont ejer i dag figuren, som Jesperhus har fået tilladelse til at anvende.

Tematiseringen af svømmehallen til et nyt vandland med udgangspunkt i HUGO og de øvrige figurer i Jesperhus´ børneunivers, byder også på en ny kæmpe vand-rutchebane med navnet Slangehovedet inspireret fra Jungledyret HUGO´s film.

Dermed råder man over tre rutchebaner, ligesom man har skelet til udlandet, og lavet et område med en ny Junglebar. Her serveres mad og drikke både for de badende gæster, men også for dem, der ikke selv er med børnene i vandet.

Jesperhus investerer årligt over en million kroner i shows med Jungledyret HUGO samt vennerne Rita, Zik & Zak.

- vi har tre daglige shows i blomsterparken, to godnatshows på resort-området og selvfølgeligt det store Piratshow i Piratkroen, der sidste år spillede for fulde huse og havde flere end 15.000 gæster alene. Shows vi selv udvikler indholdsmæssigt og bygger op fra bunden fra år til år. Vi vil gerne give børnene kvalitet og derfor er historierne i vores parkshows også bygget op omkring H. C. Andersens folkekære eventyr. Piratshowet er fart på med fægtekampe mv., tilpasset målgruppen, som er op til 10 år, fortæller Peter Overgaard.

Han står sammen med sine brødre Jesper og Karsten i spidsen for de over 300 ansatte, der servicerer de mere end 200.000 gæster, der besøger Jesperhus gennem sæsonen.

Jesperhus kan allerede glæde sig over fremgang i forhold til sidste år, der - trods vejret - var et godt år.

- Vi er lige nu 10% over sidste år på bookinger, og det skyldes det nye badeland og at vi har så mange indendørs aktiviteter at byde på, at en enkelt dag eller to med regn, ikke vil få børnene til at kede sig. Der er aktiviteter fra tidligt morgen til sen aften, og det tiltaler børnefamilierne, slår Peter Overgaard fast.

Jesperhus Feriecenter åbner sæsonen fredag den 23. marts. Blomsterparken åbner dog først den 10. maj.

Man kan læse meget mere og booke ophold på www.jesperhus.dk

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
5. november 2018, 13:00
Fredag den 16. november kl. 16:00 tændes byens juletræ og byens nye julebelysning. I år kommer Paw Patrol også forbi og underholder.
8. november 2018, 12:00
Forventes at ankomme til Skive Havn fredag morgen ca. kl. 07:00, sejlende under tysk flag.
29. oktober 2018, 09:00
Onsdag den 31. oktober slår sushi-restauranten SushiMania dørene op i Skive.
9. november 2018, 09:00
Formålet med seminaret er at sætte fokus på eksistentielle og kulturelle aspekter af livet på landet før, nu og i fremtiden.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring