Over 1.000 brætspil fra Balling er allerede langet over disken

Mega udgave af spillet
Foto: TR Consult
Mega udgave af spillet
Familie og fritid:

Annemette, Thor og Malthe Lindemann, iværksætterfamilien fra Balling, har udviklet brætspillet SKÆG & SKØRE BRILLER. De markedsfører hvad de kalder ’Verdens sjoveste spil’ på en lidt anderledes måde. De kommer nemlig rundt i hele Danmark og præsenterer spillet i en MEGA og GIGA-udgave.

I Balling og i store dele af Salling har mange nok enten hørt eller læst om den kreative familie, som står bag opfinder-foretagenet Lindemann Creative Minds. Annemette og hendes to sønner, Thor og Malthe, har brugt tusindvis af timer hjemme i stuen på at udvikle det, de mener, er verdens sjoveste spil for hele familien.

Processen har været sjov og lærerig for hele familien, der startede med at klippe, klistre og modellere deres prototype-idéer, som de så testede, udviklede videre på, testede igen, osv. indtil de stod med et færdigudviklet, professionelt designet, komplet brætspil klar til produktion. Og jubelen ville ingen ende tage, da de mange paller med familiens spil kom hjem i efteråret 2015 klar til at blive sendt ud til en række forhandlere lige op til julehandlen.

Siden hen er det gået godt med salget af familiens spil. Det ligger bl.a. på hylderne hos flere boghandlere, spilforhandlere og butikker, som sælger udstyr og legetøj til børn. Og det er da også en positiv Annemette Lindemann, som fortæller: ’Vi synes alle 3, at det er SÅ stort, at se vores eget spil til salg i en forretning og vi er virkelig taknemmelige for, at det er blevet taget så godt imod. Men vi læner os bestemt ikke tilbage nu og hviler på laurbærrene. Vi har større ambitioner!’ siger Annemette med et smil.

Familien har siden udgivelsen af spillet afholdt masser af promotion events i hele landet. Her har de medbragt deres specialfremstillede MEGA eller endda GIGA-udgave af spillet. I kæmpe-udgaverne er det ikke kun spillebrikker man flytter, men også mennesker, der hopper rundt på den store spilleplade og forsøger at komme først i mål. Skal man ovenikøbet slæbe rundt på et sæt mega-briller eller giga-overskæg, bliver det kun endnu mere udfordrende – og sjovt selvfølgelig. Familien fortæller, at de kan bookes til at holde et spille-event både til offentlige eller private arrangementer.   

Annemette, Thor og Malthe Lindemann drømmer om, at endnu flere lærer spillet SKÆG & SKØRE BRILLER at kende. For de er overbeviste om, at der er et endnu større potentiale for det gakkede brætspil på det danske og udenlandske marked. Det handler bare om at markedsføre spillet. Og et samarbejde med en større distributør ville da også hjælpe salget godt på vej. Så det arbejder de videre på.

Og ser man på en af de store, danske succeser indenfor brætspil, Bezzerwizzer, er der da også plads til endnu større drømme i virksomheden Lindemann Creative Minds. Bezzerwizzer sælges i 8 forskellige lande, i Tyskland distribueres det af legetøjsgiganten Mattel. Dugfriske salgstal er ikke sådan at opstøve, men i 2011 kunne iværksætteren og opfinderen bag spillet, Jesper Bülow, oplyse, at salgstallet havde rundet 1 million solgte brætspil.

Familien deltager i kampen om at vinde Guldbrikken 2016 med deres brætspil SKÆG & SKØRE BRILLER. Her vil en jury sammensat af en række professionelle brætspils-entusiaster kåre de bedste brætspil i 8 forskellige kategorier. Lindemann Creative Minds håber på at vinde prisen for Årets Familiespil 2016, når priserne uddeles til september. 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
9. november 2018, 15:00
Gratis lægeskift i forbindelse med at læge Carsten Gundorf lukker praksis
5. november 2018, 13:00
Fredag den 16. november kl. 16:00 tændes byens juletræ og byens nye julebelysning. I år kommer Paw Patrol også forbi og underholder.
29. oktober 2018, 09:00
Onsdag den 31. oktober slår sushi-restauranten SushiMania dørene op i Skive.
9. november 2018, 09:00
Formålet med seminaret er at sætte fokus på eksistentielle og kulturelle aspekter af livet på landet før, nu og i fremtiden.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring