Efterårsferien er familiernes ferie

Foto: Freeimages/Jean Scheijen
Familie og fritid:

Efterårsferien er i den grad familiernes ferie. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. Her siger 26 pct. af danskerne, at de skal ud at rejse, 20 pct. skal lave aktiviteter med familien, mens 15 pct. vil bruge penge på ekstra god mad.

”Mange virksomheder er dybt afhængige af den ekstra omsætning, der følger med ferietiden. Når danskerne køber godt ind af rejser, mad, tøj, biografbilletter og familieaktiviteter, luner det helt sikkert i kassen mange steder,” siger partner i Deloitte Peter Mølkjær, der er ekspert i detailhandel og forbrug.

62 pct. af danskerne forventer at bruge cirka det samme beløb i ferien som sidste år. 8 pct. forventer at bruge flere penge, mens 12 pct. forventer at bruge færre.

”Samlet set kommer vi nok ikke til at se de store ændringer i forbruget i efterårsferien sammenlignet med sidste år. Generelt oplever vi en stigende forbrugertillid i samfundet lige nu, men der er typisk en vis forsinkelse, inden det faktiske forbrug følger med,” siger Peter Mølkjær.

I alt 58 pct. af danskerne siger, at de holder efterårsferie i år. Højest på ønskesedlen står familieaktiviteter og rejser.

”Mange bruger efterårsferien til at være sammen med familien, men selv familiehygge koster penge, når man eksempelvis skal i biografen, på museer eller spise ekstra god mad. Samtidig siger 10 pct., at de rejser inden for landets grænser, mens hele 16 pct. forlader Danmark til fordel for andre himmelstrøg,” siger Peter Mølkjær.

Det er især danskerne mellem 50 og 59 år, der forventer at rejse til udlandet i efterårsferien, mens børnefamilierne i højere grad bliver hjemme.

 

Fakta:

Hvor mange penge planlægger du at bruge i efterårsferien i forhold til sidste år?

Flere penge: 8 pct.

Færre penge: 12 pct.

Cirka det samme: 62 pct.

Ved ikke: 19 pct.

 

Hvad bruger du penge på i efterårsferien?

Rejse til udlandet: 16 pct.

Rejse i Danmark: 10 pct.

Familieaktiviteter: 20 pct.

Biografture: 11 pct.

Indkøb af tøj: 7 pct.

Indkøb til hus og have: 6 pct.

Ekstra god mad: 15 pct.

Tallene er baseret på i alt 1004 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
15. november 2018, 11:00
I weekenden 24. og 25. november arrangerer Ørslev Klosters frivillige årets smukke julemarked, der i år finder sted på Strandet Hovedgård.
19. november 2018, 08:00
Lørdag den 24. november, klokken 10.00 - 14.00, åbner Durup Idræt- & Svømmehal dørene for deres Second Hand Market.
19. november 2018, 08:00
Asfaltarbejde på Marius Jensens Vej
19. november 2018, 10:00
Det er ingen sag at spille på udebane, når man har over 100 højtråbende fans med til Stoholm.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring