Clara og komplottet mod julemanden

Familie og fritid:

En vaskeægte nisse hopper pludselig ud af fjernsynet, og den er ude på at stjæle Claras slik. Det vil Clara ikke finde sig i, så hun springer gennem den magiske skærm og er lige i hælene på den frække nisse. Sådan begynder en hæsblæsende rejse i et univers, hvor der findes alfer, drager, nisser og en julemand. Julemanden modtager skræmmende advarsler og Clara må afværge en flok dragers skumle komplot mod ham.

Clara og komplottet mod julemanden er et moderne juleeventyr, der egner sig til hyggelig højtlæsning eller selvlæsning for børn fra ca. 10 år og op.

Om forfatteren: Bogen er skrevet af Erik Juul Clausen (f. 1927), der har udgivet en lang række bøger til både børn og voksne. Det er første gang han udkommer hos Turbine forlaget.
Teksten ledsages af fine illustrationer fra Rasmus Jensens hånd.
 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk