Virksomhedsudvikling - via stærke universitetssamarbejdere

ERHVERV:

Tænker du som virksomhedsleder somme tider på, at du egentlig godt kunne bruge en ekstra hånd eller friske øjne til en specifik opgave indenfor forretnings- eller teknologiudvikling?

SET/ Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter inviterer til morgenmøde den 16. november kl. 07.30-9.00 – med fokus på mulighederne for aktuelle samarbejdsmuligheder med AU Herning i form af f.eks. TMBI Challenge 2018, praktikforløb eller semesteropgaver.

- Er du i gang med, eller står du overfor, at skulle forny din forretningsmodel, så kan universitetet i Herning være den hjælper, som får dig i gang eller i mål. Det samme gælder, hvis du går med overvejelser om implementering af ny teknologi i din virksomheds produkter, forklarer SETs erhvervschef, Brian Krogh, der uddyber: -I begge tilfælde kan du koble studerende fra universitetet ind i din proces og få adgang til den nyeste viden via forskellige samarbejdsmodeller. Samtidig vil dit engagement med universitetet udgøre en potentiel rekrutteringskanal af højtuddannede medarbejdere, hvilket vi jo desværre fortsat oplever som en mangelvare på det danske jobmarked.

Brian Krogh fortæller, at Aarhus Universitet, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi (BTECH), er en handels- og ingeniørhøjskole med ca. 2000 studerende – og at samarbejdet derfor primært retter sig mod uddannelserne Global Management and Manufacturing, Marketing and Business Innovation (cand.merc.) og Teknologibaseret Forretningsudvikling (cand.polyt.). På Instituttets hjemmeside btech.au.dk/ er uddannelserne specificeret.

Ved dette korte morgenmøde vil SET og karrierekonsulent John Hansen fra BTECH fortælle om aktuelle samarbejdsmuligheder for de virksomheder, der har udfordringer indenfor forretningsudvikling og teknologi. -Helt specifikt handler det om TMBI Challenge 2018, praktikforløb og diverse semesteropgaver. På hver sin måde stærke redskaber for din virksomhed i forhold til fremdrift og viden i din proces, fastslår Brian Krogh.

Erhvervschefen pointerer, at Skiveegnen med et tæt samarbejde med universiteterne - og ikke mindst med et engageret og aktivt erhvervsliv - vil kunne positionere sig selv langt stærkere end det nuværende niveau blandt de studerende. –Kort sagt ”hjælp til selvhjælp”, understreger han – og henviser til, at netop de nuværende studerende kan være virksomhedens fremtidige medarbejdere.

- Så, tænker du bare det mindste på forretningsudvikling og/eller teknologiudvikling – eller på, hvordan du får kontakt til fremtidens medarbejdere - så kom og hør nærmere om, hvordan din virksomhed kan gøre brug af samarbejdet med BTECH og de studerende, lyder opfordringen fra Brian Krogh, der gør opmærksom på, at tilmelding til mødet skal ske via www.skiveet.dk senest den 9. november.

Fakta
Virksomhedsudvikling - via stærke universitetssamarbejdere

Torsdag d. 16. november 2017 kl. 07:30 til 09:00 

SET
Østerbro 7, Skive
Tilmeldingsfrist: Torsdag d. 9. november 2017 kl. 12:00 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk