Stor lokal opbakning til Durups ’nye’ brugs

St. Bededag indviede Dagli’Brugsen i Durup sine nyindrettede lokaler.
Foto: TR Consult
St. Bededag indviede Dagli’Brugsen i Durup sine nyindrettede lokaler.
ERHVERV:

St. Bededag indviede Dagli’Brugsen i Durup sine nyindrettede lokaler. Allerede inden bestyrelsesformand Poul Verner Pedersen holdt velkomsttalen og klippede den røde snor ved 8 tiden, var omkring 150 mennesker mødt op.

Poul Verner Pedersen understregede i sin morgentale, at det var helt afgørende med den store lokale opbakning for den lokale brugs – en opbakning som han var sikker på, ville fortsætte ufortrødent i Durups ’nye’ brugs.

Også for brugsuddeler Morten Glanz var der grund til optimisme: - Vores kunder har taget ombygningen med imponerende ro. De har i et par uger skulle lede efter varerne, fordi det meste har skiftet plads. Men nu er vi klar med en mere logisk indretning, som alle selvfølgelig lige skal vænne sig til.

Han forklarede videre, at butikken på grund af den nye indretning fremstår meget større, selvom det kun er ganske få kvadratmeter butikken er udvidet med. Varesortimentet er stort set, som man kender det – dog har butikken nu integreret og udvidet det veganske udvalg, som tidligere var i et stort separat køleskab på gangen.

En anden nyhed er de store flotte indkøbsvogne butikken har fået - i øvrigt forsynet med patentlås, da de nu står udenfor butikken. Derfor fik dagens kunder udleveret nøglering med Coop-mønt, så de ikke skal huske 10’eren eller 20’eren, når der skal handles stort.

Det var dog ikke kun nøgleringe kunderne fik, der var også Othellolagkage og en pose rundstykker til de første 200 morgenfriske kunder i butikken.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
17. januar 2019, 15:00
Det er nu muligt at få kostvejledning hos klinisk diætist Siw Dalgaard, som har åbnet klinikken proaktiv diætist i Slotsgade i samarbejde med Fit&Sund og Fysioterapeuterne.
17. januar 2019, 10:00
SET /Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter har pr. 1. marts 2019 ansat Lars Fjalland som direktør.
18. januar 2019, 08:00
Mads Madsen VVS Engros A/S i Roslev nordvest for Skive har lanceret en webbutik, som giver kunderne en tidsmæssig besparelse på omkring 80% af en gennemsnitlig bestilling.
18. januar 2019, 10:00
Hans Jørgen Ravnborg har siden 2016 været direktør med en særlig mission hos Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring