Salling Palle- og Emballagehandel udvider med 1500 kvadratmeter

Foto: TR Consult
ERHVERV:

Hvis man har været på Højager i Durup siden mandag morgen, har man sikkert bemærket, at et større gravearbejde er i gang og at lastbiler kører i pendulfart med diverse materialer. Årsagen er, at Salling Palle- og Emballagehandel har besluttet at udvide sin lagerkapacitet.

’Vi har de seneste par år oplevet en støt stigende efterspørgsel på vores produkter’, begynder virksomhedens ejer, Lars Mortensen. ’Det betyder, at vi efterhånden har fyldt hver en kvadratmeter af vores nuværende lagerkapacitet og derfor har behov for mere plads’.

Han forklarer videre, at der i løbet af de næste ca. 2 uger vil stå 1500 nye kvadratmeter klar, og at de vil blive placeret ud mod Højager.

Disse mange nye kvadratmeter bliver etableret som et udendørs lager ligesom en stor del af det nuværende lager. Selve anlægsarbejdet udføres af SM Entreprenører i Roslev.

Baggrundsinformation
Salling Palle- og Emballagehandel blev overtaget af Lars Mortensen i 2004. Virksomheden fremstiller paller og emballage til en lang række forskellige kunder – meget af det bliver specialfremstillet på baggrund af ønsker og behov fra kunderne. De fleste kunder er faste samarbejdspartnere, som løbende har brug for paller og/eller emballage fra fabrikken i Durup.  

I 2016 blev der produceret ca. 116.000 paller af virksomhedens 5 medarbejdere. Virksomheden oplever en stigende efterspørgsel og effektiviserer løbende produktionen, så man hele tiden kan følge med.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk