Salling Autogenbrug leverer seler til eksklusive tasker

Foto: Salling Autoophug
ERHVERV:

Hos Salling Autogenbrug bliver dele ikke kun brugt fra bil til bil. Stort set alt bliver genanvendt og nu har man også noget til kvinderne.

Sikkerhedsseler fra biler er lavet af slidstærke materialer designet til at holde os sikker i trafikken. Men selerne har en længere levetid end bilen, og det har grünBAG i Højbjerg ved Aarhus nu fundet ud af at udnytte, de syr nemlig tasker blandt andet af brugte seler fra biler.

Frimaet grünBAG indkøber derfor sikkerhedsseler fra gamle biler der er sendt til ophugning hos blandt andre Salling Autogenbrug og giver selerne nyt liv som pålidelige skulderremme eller hanke på tasker. Sikkerhedsselerne vaskes, syes og gennemgås for at sikre, at de er som virksomheden ønsker dem.

Om Salling Autoophug

Salling autoophug skrotter 600 biler årligt og en stor del af bilerne genanvendes i små dele. I alt bliver det til omtrent 500 seler, som genanvendes. Nogle af dem går til nævnte grünBAG og nogle af dem sælges til planteskoler til opbinding af træer. Endelig er der en del seler, som er så gode at de kan genanvendes i andre biler.

- Når vi skrotter en bil, genbruger vi det meste. Alle ledninger pilles ud af bilerne ligesom bremserør, som jo er af kobber også genanvendes. Motordele og gearkasser fra eksempelvis Toyota biler sendes til Afrika, hvor det genanvendes. Sliddeel som starter og generatorer renoveres og genbruges også, fortæller Lasse Haubo, fra Salling Autoophug.

- Miljøkravene kræver at vi genanvender mest muligt fra gamle biler, og det er helt i vores ånd at så meget som muligt genanvendes, siger Lasse, og slutter af med at fortælle en om en af de mere pudsige anvendelsesmuligheder for gamle bilfælge; man svejser bagsiden af to fælge sammen og derved laver man et bålsted eller en grill om man vil. Måske et tip her i grillsæsonen.

Salling Autoophug har 10 ansatte, der arbejder med autoophug og genanvendelse af skadede biler.

Om grünBAG tasker

grünBAG er en aarhusiansk taskevirksomhed der laver kvalitetstasker fra bæredygtige og genanvendte materialer for at mindske ressourcespild og gentænke anvendeligheden af de ting vi smider ud. Derfor er næsten alle de materialer i taskerne genbrugte eller genanvendte materialer, som eksempelvis restmaterialer fra presenningproduktion, kasserede redningsflåder og genbrugte sikkerhedsseler.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk