Roslev Apotek fremtidssikres i nye lokaler i bankbygning

Foto: TR Consult
ERHVERV:

Apoteker Susanne Møller Jensen har netop købt og overtaget den tidligere sparekassebygning på Jernbanegade 15 i Roslev. Det sker for at fremtidssikre Roslev Apotek. Susanne Møller Jensen forklarer:

- Vi har været glade for at være i de nuværende lejede lokaler. Men de har et stykke tid været lidt for små for os og vi har udnyttet hver en kvadratmeter. Samtidig begynder vi også at mærke, at det bliver stadigt vanskeligere at finde faglært arbejdskraft. Derfor skal vi fortsætte arbejdet med at effektivisere arbejdsgangene, så vi hele tiden kan følge med den stigende efterspørgsel. Og det kræver også mere plads.

Hun forklarer videre, at eksempelvis apotekets robot ’Tykke Bertha’ allerede er blevet for lille, og at en større udgave bliver monteret i de nye lokaler, som åbnes den 12. juni.

Med den snarlige indvielse er der derfor ekstra travlt i den kommende tid – for håndværkere såvel som for personale. Men det er ikke første gang Susanne Møller Jensen flytter forretningen til mere optimale forhold. For allerede i 2001, da hun overtog Roslev Apotek, blev forretningen flyttet fra Helsevænget og til de nuværende lokaler.

Også sælgeren, Roslev Sparekasse Fond er meget tilfreds med den forestående flytning. Bestyrelsesformand Henrik Østergaard udtaler: - Vi er glade for, at vi med salget af bankbygningen kan bidrage til fortsat udvikling af erhvervet i Roslev.

Både Susanne Møller Jensen og Henrik Østergaard håber, at der kan findes en ny spændende anvendelse af de nuværende apotekslokaler.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
17. januar 2019, 15:00
Det er nu muligt at få kostvejledning hos klinisk diætist Siw Dalgaard, som har åbnet klinikken proaktiv diætist i Slotsgade i samarbejde med Fit&Sund og Fysioterapeuterne.
17. januar 2019, 10:00
SET /Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter har pr. 1. marts 2019 ansat Lars Fjalland som direktør.
16. januar 2019, 15:00
Som det sikkert er de fleste bekendt, er SET/Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter flyttet fra Østerbro til ”Skive Elværk” i Brårupgade.
17. januar 2019, 08:00
Vil du høre mere om, hvad pseudoarbejde er, og hvordan vi slipper af med det?

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring