Rekruttering: Udgift eller investering?

ERHVERV:

Ofte læser og hører man i medierne, at danske virksomheder har svært ved at rekrutteret medarbejdere med de nødvendige kompetencer.

Også lokalt på Skiveegnen kniber det ofte med at få fat i kvalificeret arbejdskraft og SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter har derfor valgt at invitere egnens virksomheder til et inspirerende morgenmøde om rekrutteringsstrategier torsdag, den 29. juni. Mødets titel er: Rekruttering: udgift eller investering?

-Man kan anskue rekrutterings-processen fra to sider – som en udgift eller som en investering, siger SETs erhvervschef Brian Krogh og fortsætter: -For at give Skiveegnens små- og mellemstore virksomheder det bedst mulige grundlag i rekrutteringsprocessen inviterer vi til et inspirationsmøde med SlaterConsult og Jobindex, der ser rekruttering som en investering – men fra hver deres vinkel.

Ud over det spørgsmål, der udgør dagens titel: ” Rekruttering: udgift eller investering?” vil deltagerne også blive stillet overfor spørgsmålene ”Kan du bedst lide at ansætte folk, der ligner dig selv?”, ”Vil du gerne kunne finde nye medarbejdere smartere og hurtigere end du gør i dag?” og ”Har du brug for at fremtidssikre udvikling og innovation i din virksomhed?” .

De to indlægsholdere kan naturligvis ikke svare på deltagernes vegne, men de vil give deres bud på svarene ud fra hver deres vinkel: Jobindex A/S er Danmarks største jobdatabase, der skaber forbindelse mellem virksomheder og jobsøgende, hvor SlaterConsult, hvis danske afdeling ligger i Aarhus, understøtter virksomhedernes vækststrategi med strategiske end-to-end løsninger indenfor rekruttering, global mobility og organisationsudvikling.

-Mødet starter med kaffe og rundstykker, fortæller Brian Krogh, der håber, at Skiveegnens virksomheder vil være interesseret i at få forskellige vinkler på rekrutteringen. –Og måske endda komme hjem med en endnu tydeligere ide om, at rekruttering naturligvis er en investering – ikke en udgift.

Tilmelding til mødet foregår via www.skiveet.dk.

Fakta

Rekruttering: Udgift eller investering?
Torsdag d. 29. juni 2017
kl. 07:30 til 09:30 

SET, Østerbro 7, 7800 Skive

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk