Ny direktør hos ArbejdsmiljøCenter Midt-Vest

Foto: Thomas Rosenkrands
ERHVERV:

I forbindelse med, at nuværende direktør Hans Jørgen Ravnborg vælger at stoppe, har bestyrelsen været på udkig efter en ny direktør, som både har den nødvendige ledelsesmæssige erfaring og samtidig kan bidrage til markant øget synlighed for ArbejdsmiljøCenter Midt-Vest. Valget er faldet på Thomas Rosenkrands. Bestyrelsesformand Hanne Majdecki forklarer:

’Der har i en periode været behov for at fokusere på de indre linjer og tilpasse organisationen til tiden efter finanskrisen. Det har vi gjort nu og samtidig kan vi se, at vi har et stort behov for at være mere synlige, så vi kan få realiseret vores mål om at være den foretrukne arbejdsmiljørådgiver i vores område – det vil sige primært Thy, Mors og Salling/Skive.

Hun forklarer videre, at ArbejdsmiljøCenter Midt-Vest derfor har brug for en person, som både har de nødvendige ledelsesmæssige og administrative kompetencer og samtidig kan bidrage til at centeret bliver langt mere synlig i både mediebilledet og hos eksisterende og potentielle samarbejdspartnere.

’Vi er derfor glade for, at vi nu får Thomas Rosenkrands i spidsen for det arbejde. Han har gennem de seneste år vist, at han er i stand til at skabe synlighed og relationer til samarbejdspartnerne. Samtidig besidder han den nødvendige ledererfaring fra sine tidligere jobs som blandt andet direktør og personalechef. At han også har en solid arbejdsmiljøerfaring fra Dansk Arbejdsgiverforening og Thisted Kommune, er et ekstra plus’, udtaler Hanne Majdecki.

Også Thomas Rosenkrands er glad for den nye udfordring:

’ ArbejdsmiljøCenter Midt-Vest står over for en spændende udfordring. Vi er superdygtige til at rådgive – faktisk blandt de bedste i landet. Men vi skal blive bedre til at synliggøre os overfor nuværende og potentielle samarbejdspartnere og fortælle, at de selvfølgelig skal vælge os – ikke kun fordi vi er lokale, men også fordi vi er kompetente’, fortæller han.

Thomas Rosenkrands tiltræder som adm. direktør den 1. februar 2019.

Baggrundsinformation om Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest:
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest er autoriseret arbejdsmiljørådgiver indenfor alle områder i arbejdsmiljøet. Centret har bred erfaring med arbejdsmiljø siden 1979 og har specialistviden indenfor alle brancher. Samtidig er Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest en fondsejet virksomhed, som skal drives som en sund forretning uden aktionærer. Historisk set ændrede centret i 2009 navn fra BST Thy-Salling-Mors. Se også www.arbejdsmiljocenter.dk

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk