Når de andre giver op, ringer de efter Karlsen Hydraulikservice

Foto: TR Consult
ERHVERV:

Søren Karlsen er indehaver af en virksomhed, som tilbyder en service lidt ud over det sædvanlige. Som rullende værksted rykker servicebilen ud døgnet rundt, når der opstår akutte problemer med hydrauliske systemer og komponenter. Døgntelefonen er ligeledes åben, når store, tunge maskiner sidder fast og bjærgningskøretøjet er eneste redning.

Karlsen Hydraulikservice beskæftiger sig – som navnet antyder – med servicering af hydrauliske løsninger indenfor landbrug, skovbrug, industri, marine og entreprenørmateriel. Telefonlinjen er åben døgnet rundt for nødopkald, når der er brug for virksomhedens specialviden og velindrettede servicevogn, som er indrettet som mobilt hydraulikværksted.

Ofte kommer opkaldet, når man på stedet selv har forsøgt at løse problemet, men mangler den helt rigtige reservedel. Karlsen Hydraulikservice er lagerførende med reservedele, så de kan ordne ethvert problem her og nu. De bliver også tilkaldt, når der er brug for en ekspert til at finde frem til fejlen. For hos Karlsen Hydraulikservice har de den viden og erfaring og ikke mindst det rette udstyr, der skal til for at finde fejlen og udbedre den på stedet, så arbejdet igen kan genoptages. Ofte sker disse maskin- og systemnedbrud på de mest ubelejlige steder og tidspunkter. Men for Søren Karlsen er ingen opgave umulig. Det er blot et spørgsmål om hvor hurtigt opgaven kan klares, så kunden kan komme videre. Han fortæller: ”Typisk er det maskiner af meget høj værdi, både økonomisk og arbejdsmæssigt, og vi skal finde den rigtige løsning hurtigst muligt af hensyn til kundens fremtidige brug af maskinen. Og ofte er der tale om, at hvert minut tæller.” 

I virksomheden beskæftiger man sig desuden med bjærgningsopgaver. Søren Karlsen råder over et særligt specialiseret bjærgningskøretøj, som kan klare enhver situation. Det er et tidligere russisk militærkøretøj, som er opbygget med 2 fjernbetjente hydrauliske bjærgningsspil og med 6x6 hjulstræk, som gør det muligt at nå frem selv i meget ufremkommeligt terræn f.eks. hvis en tonstung maskine sidder fast i blødt underlag. Søren Karlsen fortæller: ”Når vi kommer ud til bjærgningsopgaver, har vi specialudstyr med, som kan klare at yde et wiretræk på 30 tons på 180 meters afstand. Så uanset om det er en lastbil, gravemaskine, bulldozer, skovmaskine, gyllesæt, vindmølletransport eller noget helt andet, så klarer vi opgaven.”

På virksomhedens Facebook-side kan man se en række videooptagelser fra nogle af bjærgningsopgaverne.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk