Mangler du en højtuddannet medarbejder?

foto: Akademikernes A-kasse
ERHVERV:

Set i lyset af, at virksomhederne på Skiveegnen fortsat efterlyser højtuddannet arbejdskraft, har SET/Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og STEP1 valgt at gentage forårets succes ved at invitere Akademikernes A-kasse til at deltage ved yderligere fire af årets månedlige iværksættercaféer.

Tilbuddet er møntet på de af Skiveegnens etablerede virksomheder, der mangler højtuddannet arbejdskraft – og måske har haft svært ved at tiltrække nye medarbejdere via de gængse kanaler.

Akademikernes A-kasse er Danmarks største A-kasse for højtuddannede med flere end 210.000 kandidater i kartoteket, så det vil være oplagt for virksomhederne at få et møde med Mark Baumgartner om mulighederne på iværksættercafeerne 6. juli, 9. august, 2. oktober og 6. december. Iværksættercaféen er åben hos iværksætterhuset STEP1 på Resenvej i Skive kl. 13-15, hvor også repræsentanter fra SET og lokale rådgivningsvirksomheder vil være tilstede til en snak med de iværksættere, der gerne vil starte for sig selv eller netop er startet.

-Står din virksomhed og mangler en højtuddannet medarbejder som f.eks. en maskinmester, en jurist, en arkitekt eller en ingeniør, spørger Lise Korsgaard, der er koordinator i STEP1. Hun giver selv svaret: -Hos mange af Skiveegnens erhvervsvirksomheder vil svaret være et rungende ” JA” – efterfulgt af et ”Men hvordan får jeg kandidaterne til at søge job i vestjylland?”.

Lise Korsgaard opfordrer derfor Skiveegnens virksomheder til at tilmelde sig én af iværksættercaféerne for at få en 1:1 samtale med Mark Baumgarten, der repræsenterer A-kassens Rekrutteringsteam og som derfor har styr på, hvilke kandidater, der matcher den enkelte virksomheds behov..

-Jeg dækker hele Region Midtjylland, fortæller Mark Baumgarten, der tilføjer: - Vi kan levere en ny medarbejder, der kan starte i din virksomhed inden for 2 uger. På den måde kan I spare både tid og ressourcer. Desuden kan I undgå tab af viden fra en aftrædende medarbejder OG sikre den mest mulige oplæring af den nye medarbejder.

Virksomheder, der er interesseret i at få en snak med Mark Baumgarten om muligheden for at rekruttere en højtuddannet medarbejder, kan allerede nu tilmelde sig på www.skiveet.dk – under Arrangementer.

–Notér venligst ved tilmeldingen, hvis du gerne vil have en aftale med Mark, slutter Lise Korsgaard.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
14. november 2018, 12:20
Har du fået stjålet din mountainbike i Skive- eller Struer-området, er der nu håb for, at du kan få den tilbage.
15. november 2018, 08:00
To prisbelønnede journalister er debutanter som skribenter i årets udgave af Skivebogen, som bringer syv lokalhistoriske fortællinger spredt over 6000 år fra Skive, Salling og Fjends.
15. november 2018, 11:00
I weekenden 24. og 25. november arrangerer Ørslev Klosters frivillige årets smukke julemarked, der i år finder sted på Strandet Hovedgård.
15. november 2018, 09:00
Graasten Salater tilbagekalder Peberrod Salat. Der er risiko for plaststykker i produktet.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring