Mangler du en højtuddannet medarbejder?

ERHVERV:

I forbindelse med den kommende iværksættercafé i iværksætterhuset STEP1, inviterer SET/Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og STEP1 alle interesserede virksomheder til at komme og møde Mark Baumgarten fra Akademikernes A-kasse, der med flere end 210.000 kandidater er Danmarks største A-kasse for højtuddannede.

Iværksættercaféen finder sted onsdag den 2. marts kl. 13-15, hvor også repræsentanter fra SET og lokale rådgivningsvirksomheder vil være tilstede til en snak med de iværksættere, der gerne vil starte for sig selv eller netop er startet.

-Står din virksomhed og mangler en højtuddannet medarbejder som f.eks. en maskinmester, en jurist, en arkitekt eller en ingeniør, spørger Lise Korsgaard fra SET, der selv giver svaret: -Hos mange af Skiveegnens erhvervsvirksomheder vil svaret være et rungende ” JA” – efterfulgt af et ”Men hvordan får jeg kandidaterne til at søge job i vestjylland?”.

Lise Korsgaard opfordrer derfor Skiveegnens virksomheder til at tilmelde sig iværksættercaféen for at få en 1:1 samtale med Mark Baumgarten, der repræsenterer A-kassens Rekrutteringsteam og som derfor har styr på, hvilke kandidater, der matcher den enkelte virksomheds behov..

-Jeg dækker hele Region Midtjylland, fortæller Mark Baumgarten, der tilføjer: - Vi kan levere en ny medarbejder, der kan starte i din virksomhed inden for 2 uger. På den måde kan I spare både tid og ressourcer. Desuden kan I undgå tab af viden fra en aftrædende medarbejder OG sikre den mest mulige oplæring af den nye medarbejder.

Virksomheder, der er interesseret i at få en snak med Mark Baumgarten om muligheden for at rekruttere en højtuddannet medarbejder, kan allerede nu tilmelde sig iværksættercaféen den 2. marts på skive.nemtilmeld.dk.

–Notér venligst ved tilmeldingen, hvis du gerne vil have en aftale med Mark, slutter Lise Korsgaard.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk