Lokal rådgiver undersøger arbejdsmiljøet på lokale arbejdspladser

Foto: Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest
ERHVERV:

I 40 år har Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest serviceret virksomheder i det midt- og vestjyske. Lige nu er man i færd med at undersøge, hvilke behov lokale arbejdspladser har inden for arbejdsmiljø.

’Når man har været i gang i rigtigt mange år, sker der naturligvis mange ændringer undervejs’, begynder adm. direktør Thomas Rosenkrands fra Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest. ’I vores branche sker de fleste ændringer mere eller mindre af sig selv, når Arbejdstilsynet udarbejder nye regler eller gennemfører nye kampagner. Men en ting er ændringer, noget andet er, hvad der fylder i arbejdsmiljøet hos virksomhederne’.

Han forklarer videre, at Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest blandt andet undersøger, hvilke overordnede dele af arbejdsmiljøet, der betyder mest for virksomhederne og hvilke konkrete arbejdsmiljøredskaber virksomhederne kender til eller arbejder med.

Undersøgelsen er i første omgang udsendt til alle virksomheder, som Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest har løst opgaver for gennem de senere år. Dette er primært private og offentlige virksomheder i Midt- og Vestjylland, og de udgør i alt 402 arbejdspladser, som alle har modtaget et spørgeskema via tjenesten SurveyMonkey. P.t. har 112 besvaret spørgeundersøgelsen, hvilket er lidt flere end de 25 % Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest håbede at få.

Det er planen at kontakte flere lokale virksomheder og dermed udvide undersøgelsen de kommende uger: ’Vi kan allerede nu se nogle interessante resultater i vores undersøgelse. Og hvis det holder, vil vi selvfølgelig justere vores kommende rådgivningstilbud efter denne nye viden’, oplyser Thomas Rosenkrands afslutningsvist.

Baggrundsinformation om Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest:
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest er autoriseret arbejdsmiljørådgiver inden for alle områder i arbejdsmiljøet. Centret har bred erfaring med arbejdsmiljø siden 1979 og har specialistviden inden for alle brancher. Samtidig er Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest en fondsejet virksomhed, som skal drives som en sund forretning uden aktionærer. Historisk set ændrede centret i 2009 navn fra BST Thy-Mors-Salling. En del af centrets rådgivning består i at udbyde den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og andre kurser inden for arbejdsmiljøområdet

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
11. november 2019, 11:00
Den lokale springrytter, Anna-Mathilde Alsing Nielsen fra Dølby ved Skive, deltog i weekenden til de jyske mesterskaber i Ålborg.
1. november 2019, 08:00
Traditionen tro, afholdes der mange julemarkeder på Skiveegnen. Se listen over julemarkeder her.
4. november 2019, 15:30
Som den første sundhedspleje i verden er afdelingen i Skive Kommune blevet certificeret Marte Meo-institution.
8. november 2019, 10:00
Vinteren er nært forestående – 4.700 tons træpiller skal losses over Skive havn i uge 46.

Find virksomhed
Søg her
Dynamic-it
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring