Lokal rådgiver er blandt Danmarks bedste

Foto: TR Consult
ERHVERV:

Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest er den lokale rådgiver for både private og offentlige virksomheder på Mors samt i Thy, Salling og Skive. At centeret på Lyngbro ved Nykøbing gør det rigtigt godt, har det nu fået Arbejdstilsynets ord for. Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest er nemlig en af ganske få rådgivere i hele landet, som opnåede en fejlfri bedømmelse ved seneste kontrolbesøg.     

’For os er det afgørende, at vi yder en kvalificeret og nærværende rådgivning’, begynder Hans Jørgen Ravnborg, som er centerets direktør. ’Derfor glæder det mig meget, at Arbejdstilsynet anerkender vores kvalitet og giver os en fejlfri bedømmelse af vores arbejdsmiljørådgivning’.

Han forklarer videre, at den høje kvalitet blandt andet skyldes, at centeret løbende udvikler sin rådgivning, og at man kan tilbyde rådgivning indenfor alle aspekter af arbejdsmiljø og til alle typer af private og offentlige virksomheder.

Rådgivning ude blandt private og offentlige virksomheder er dog ikke det eneste Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest beskæftiger sig med. Hans Jørgen Ravnborg forklarer:

’En vigtig del af vores virke er at dygtiggøre folk indenfor arbejdsmiljø. Ikke kun de lovpligtige kurser som for eksempel Arbejdsmiljøuddannelsen (den tidligere §9), men også kurser i eksempelvis psykisk førstehjælp eller hvordan man gennemfører en coachende samtale’.

Han oplyser afslutningsvist, at Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest også tilbyder den årlige arbejdsmiljødag, som både kan anvendes som efteruddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter og som inspiration for alle andre, der interesserer sig for arbejdsmiljø. Arbejdsmiljødagen foregår den 25. oktober og tilbyder oplæg fra både eksterne og interne folk – blandt andet kommer Idealcombi forbi og fortæller om deres erfaringer med at skabe et godt arbejdsmiljø.

Baggrundsinformation om Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest:
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest er autoriseret arbejdsmiljørådgiver indenfor alle områder i arbejdsmiljøet. Centret har bred erfaring med arbejdsmiljø siden 1979 og har specialistviden indenfor alle brancher. Samtidig er Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest en fondsejet virksomhed, som skal drives som en sund forretning uden aktionærer. Historisk set ændrede centret i 2009 navn fra BST Thy-Salling-Mors.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
13. november 2019, 09:00
Efter sidste uges anholdelser og ransagninger rettet mod en gruppe personer i Skive, er turen nu kommet til køberne, der - via deres køb af narkotika - har været med til at finansiere gruppens aktiviteter.
1. november 2019, 08:00
Traditionen tro, afholdes der mange julemarkeder på Skiveegnen. Se listen over julemarkeder her.
11. november 2019, 11:00
Den lokale springrytter, Anna-Mathilde Alsing Nielsen fra Dølby ved Skive, deltog i weekenden til de jyske mesterskaber i Ålborg.
12. november 2019, 09:00
Søndag den 24. november kl. 16 spiller The Blackbirds i Fur Kirke.

Find virksomhed
Søg her
Dynamic-it
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring