Lettere for midt- og vestjyske virksomheder at overholde arbejdsmiljøregler

Uffe Holst (th) og Thomas Rosenkrands (tv)
Foto: Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest
Uffe Holst (th) og Thomas Rosenkrands (tv)
ERHVERV:

Som mindre virksomhed har man oftest ikke overblikket over alle krav, der stilles til arbejdsmiljøet. Derfor har Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest besluttet sig for at hjælpe egnens virksomheder, så de lettere kan overholde reglerne og gøre arbejdsmiljøet til en fornuftig forretning.        

’Vi oplever, at det kommer bag på flere virksomheder, at der eksempelvis er krav om en årlig arbejdsmiljødrøftelse’, begynder Uffe Holst, der er arbejdsmiljøkonsulent hos Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest. ’Desuden kan vi se, at der også er flere, der ikke får gennemført den lovpligtige arbejdspladsvurdering. Begge dele er lidt ærgerligt, fordi det dels kan gøres relativt hurtigt og dels kan være et godt redskab til at styrke arbejdsmiljøet i den enkelte virksomhed’.

Han forklarer videre, at Arbejdstilsynet løbende udsteder påbud til virksomhederne om at få gennemført både arbejdspladsvurderinger og den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Derfor er der også et ekstra argument for at få tingene gjort – at man undgå bøvl med myndigheden på området. 

’Vores fokus er at gøre arbejdsmiljøet til en fornuftig forretning for den enkelte virksomhed. For eksempel kan et godt arbejdsmiljø gøre det lettere at fastholde og rekruttere medarbejdere og dermed spare virksomheden for tusindvis af kroner’, understreger Uffe Holst.

For at støtte op omkring virksomhedernes behov, har Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest besluttet at indføre en ny service rettet mod egnens mindre virksomheder, hvor de kan tegne abonnement på den årlige arbejdsmiljødrøftelse og på arbejdspladsvurderingen, der som minimum skal gennemføres hvert tredje år.

Herudover starter Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest også et netværk for arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere. Også her er formålet at gøre det lettere for virksomhederne at overholde lovgivningen og samtidig gøre arbejdsmiljø til en fornuftig forretning. Adm. direktør for Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest, Thomas Rosenkrands forklarer: ’Når man har gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, skal arbejdsgiveren efterfølgende år tilbyde halvanden til to dages supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Og det har vi valgt at samle i en fast pakke, som består af 4 årlige netværksmøder samt vores årligt tilbagevendende temadag i uge 43, Arbejdsmiljødagen’.

For begge tiltag oplever Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest, at der både er et behov for bedre overblik og samtidig et potentiale for at tilføre værdi til den enkelte virksomhed. For netværket håber man det første år at tiltrække minimum 10 medlemmer af hensyn til den interne sparring under møderne, mens abonnementsordningen for APV og arbejdsmiljødrøftelse ikke er afhængig af antal deltagerende virksomheder.  

Baggrundsinformation om Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest:
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest er autoriseret arbejdsmiljørådgiver inden for alle områder i arbejdsmiljøet. Centret har bred erfaring med arbejdsmiljø siden 1979 og har specialistviden inden for alle brancher. Samtidig er Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest en fondsejet virksomhed, som skal drives som en sund forretning uden aktionærer. Historisk set ændrede centret i 2009 navn fra BST Thy-Mors-Salling. En del af centrets rådgivning består i at udbyde den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og andre kurser inden for arbejdsmiljøområdet.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
3. april 2019, 11:00
Fra den 2. til den 4. maj 2019 løber Skivemødet af stablen for anden gang.
8. april 2019, 13:00
I forbindelse med vejarbejde vil Grættrupvej i Thorum være spærret den 11. april 2019.
28. marts 2019, 11:00
56 mestre fordelt på 22 foreninger bliver hyldet fredag den 29. marts i Kulturcenter Limfjord. Samme aften takker Skive Kommune egnens mange frivillige med en fest.
1. april 2019, 10:00
45 danske virksomheder har siden tirsdag den 26. marts haft ekstra grund til at smile og dele highfives ud på kontoret.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring