Lars Fjalland er SETs nye direktør

Foto: Lars Fjalland
ERHVERV:

SET /Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter har pr. 1. marts 2019 ansat Lars Fjalland som direktør. Lars Fjalland er 53 år og bosiddende i Skive med sin hustru og datter. Deres søn læser på Aalborg Universitet. 

Lars Fjalland kommer senest fra en stilling som chefkonsulent i Pluss, hvor han primært har udført opgaver indenfor bl.a. strategiudvikling/-implementering, forretnings-, organisations-, leder- og salgsudvikling. Hos Pluss har kunderne bl.a. været en lang række små- og mellemstore virksomheder, erhvervs- og væksthuse, kommuner, regioner, styrelser/ministerier, pengeinstitutter og uddannelsesinstitutioner.

Lars Fjalland har boet og færdes i Skive det meste af sit liv og har derfor et stort lokalt netværk og samtidig et solidt kendskab til SETs samarbejdspartnere og medlemmer.

-Skive Kommune har potentialet til at blive en vækstmotor på flere områder, siger Lars Fjalland og tilføjer at et endnu stærkere og mere forenet erhvervsmiljø samt en fortsat målrettet markedsføring af Skiveegnen som turistdestination kan understøtte yderligere vækst i kommunen, øge antallet af arbejdspladser og lokale uddannelser -  med øget bosætning til følge.

-Jeg ser direktørstillingen i SET som et meget spændende og udfordrende job - både på det faglige og personlige plan. Og jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at udvikle og professionalisere SET – i et tæt og dynamisk samspil med medarbejdere, bestyrelse, medlemmer, kommune og øvrige samarbejdspartnere.

-Jeg er sikker på, at vi med Lars har fundet netop den profil, vi søgte til stillingen – på alle parametre, fastslår SETs bestyrelsesformand Gregers Frederiksen, der tilføjer, at såvel bestyrelsen som medarbejderne glæder sig til samarbejdet med Lars Fjalland.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk