Kom til Julebusiness og vær med til at fejre STEP1s fødselsdag

ERHVERV:

Traditionen tro holder SET og iværksætterhuset STEP1 ”Julebusiness” i ugen op mod jul. Tirsdag den 20. december inviteres iværksættere, virksomhedslejere og –ejere, rådgivere og andet godtfolk med tilknytning til iværksættermiljøet til at mødes hos STEP1 på Resenvej for at ønske hinanden glædelig jul og netværke, mens de hygger med æbleskiver og et glas gløgg.

- Og i år fejrer vi faktisk også STEP1s fødselsdag samme dag, forklarer eventmanager Lise Korsgaard fra SET, der også er koordinator hos STEP1. Hun uddyber: - Iværksætterhusets ”dåbsattest” siger ultimo oktober 2011, så vi synes det var naturligt at fejre husets 5 års fødselsdag  i forbindelse med  årets Julebusiness.  Og vi håber selvfølgelig at se både nogle af de mennesker, der var med til at sætte det hele i gang og nogle af de lejere, der i årenes løb har brugt STEP1 som springbræt til at komme videre.

Baggrunden for STEP1 skal findes helt tilbage til midten af 0’erne, hvor ønsket opstod hos konsulenterne i det daværende erhvervsråd. Efter fusionen til den nuværende SET i 2007 blev der gjort flere forsøg på at realisere drømmen. I 2011 lykkedes det imidlertid SETs daværende erhvervschef Jeanne Søgaard og daværende seniorkonsulent Jens E. Christensen at skabe opbakning til at etablere et iværksætterhus, der skulle være mere end et almindelige kontorfællesskab. En opbakning, der dels kom fra hovedsponsoren SPARBANK og dels fra Landbo Limfjord, der velvilligt stillede en fløj til rådighed for iværksætterhuset.

-SPARBANK Væksthuset, som navnet var i de første år, er netop blevet det levende iværksætter- og udviklingsmiljø, som stifterne havde i tankerne, understreger Lise Korsgaard, der fortsætter: -Nu, 5 år efter starten, er lejerne i STEP1 fortsat en del af et inspirerende, aktivt og levende miljø. De – eller vi, skulle jeg jo sige, da jeg også selv er en aktiv del af det – knyttes socialt sammen. Vi sparrer med hinanden og er hinandens netværk og ambassadører.

Lise Korsgaard gør opmærksom på, at det er gratis at deltage i Julebusiness og fødselsdagsfejring, men at det af helt lavpraktiske grunde – som antallet af æbleskiver og ditto stole -  er nødvendigt med tilmelding på skiveet.nemtilmeld.dk

-Kom og få et par hyggelige timer i godt selskab og vær med til at fejre STEP1s fødselsdag, opfordrer Lise Korsgaard, der også minder deltagerne om at medbringe en stor stak visitkort til netværksdelen af arrangementet!

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk