Iværksættercafé - Har du styr på A-kassen?

Foto: SET
ERHVERV:

I Skive kommune tilbydes iværksætter på alle niveauer gratis rådgivning i SET og STEP1s Iværksættercafé, som afholdes hver måned hos SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter på Østerbro i Skive – næste gang 7. maj.

Caféen er åben for alle, der pusler med en ide til et produkt eller en virksomhed, mangler hjælp til at få den nystartede virksomhed godt i gang eller møder udfordringer i den ung virksomhed.

I Iværksættercaféen får de gennemsnitligt 10-15 deltagere en uformel snak med hinanden og de deltagende rådgivere – og der er mulighed for en individuel samtale med en erhvervskonsulent fra SET,  en advokat, revisor, bank, reklamebureau m.fl., der kan rådgive og hjælpe på netop det trin, den enkelte er kommet til i virksomhedens udvikling.

-Iværksættercaféerne samler rådgivning, sparring og netværk på eet sted, forklarer erhvervskonsulent Frank Petersen fra SET, der sammen med sin kollega Thomas Rosenkrands er SETs iværksættervejledere. -Men hvis en iværksætter har behov for vejledning og sparring imellem iværksættercaféerne, så er Thomas og jeg  selvfølgelig altid til at få fat på, understreger han.

Næste Iværksættercafé afholdes den 7. maj, hvor de lokale rådgivere bliver suppleret af Kim Kirkegaard fra DANA, der vil give interesserede et uvildigt 1:1 eftersyn af deres individuelle situation i forhold til a-kasse.

-Som selvstændig er det super vigtigt at være med i en A-kasse, hvis man vil have mulighed for at få dagpenge, sygedagpenge, barsel, ja, selv feriepenge, pointerer Lise Korsgaard, som faciliterer iværksættercafeen fra SETs lokaler og som selv er iværksætter.

Læs mere om iværksættercaféen på www.skiveet.dk under Arrangementer. -Meld dig til og notér gerne, om du vil have en snak med én af rådgiverne eller med Kim Kirkegaard fra DANA, lyder opfordringen fra Lise Korsgaard.

Fakta
Iværksættercafé
Mandag, den 7. maj 2018, Kl. 13.00-15.00

Østerbro 7, Skive

Pris: Gratis

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk