Grøn eksport giver 65 mia kr.

ERHVERV:

Danske virksomheder eksporterede grønne varer og tjenester for 65 mia. kr. i 2013 – alt lige fra termostater og isoleringsmaterialer til rådgivning om spildevandshåndtering og optimering af energiforbrug.

Maskinindustrien stod for hovedparten af den grønne eksport, især i form af vindmøller. Grønne varer og tjenester udgjorde 6,4 pct. af den samlede eksport.

 

Hvad er ”grøn” eksport?

Grønne varer og tjenester er ikke bare produkter, der er direkte miljøbeskyttende, men også produkter, som betyder reduktion i miljøbelastende forbrug af naturressourcer. En fryser med lavt energiforbrug eller en højeffektiv pumpe er altså i denne sammenhæng grønne varer. Et solcelleanlæg er en grøn vare, mens installationen regnes med som en grøn tjeneste.

 

Samlet produktion for 165 mia. kr.

Mens eksporten løb op i 65 mia. kr., blev der samlet set i Danmark produceret grønne varer og tjenester for 165 mia. kr. i 2013.

Knap halvdelen af produktionen, 79 mia. kr., var relateret til vedvarende energi, mens omsætningen for produkter, der har til formål at øget effektiviteten i energiforbruget udgjorde 26 mia. kr. Relateret til miljøbeskyttelse var omsætningen størst på affaldshåndtering og genbrug, 17 mia. kr., og spildevandshåndtering med 14 mia. kr.

 

58.000 ”grønne ” arbejdspladser

Produktionen af grønne varer og tjenester giver beskæftigelse til 58.000 personer, omregnet til fuld tid. Heraf arbejder to tredjedele med grønne produkter rettet mod ressourcebesparelse, mens en tredjedel producerer med miljøbeskyttelse som formål. 48 pct. af de ”grønne” jobs er i industrien.

 

Læs konklusion i ny publikation

Konklusionerne fremgår af Grønne varer og tjenester 2013, der udkommer i dag og kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/groenvaretjeneste. Det er første gang, Danmarks Statistik udgiver denne publikation.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
18. september 2018, 15:00
Mange på Skiveegnen kender Staarup Hovedgaard, der ligger få km øst for Skive.
21. september 2018, 16:00
Samlet indsats med fælles sekretariat og involvering af alle interessenter skal koble kommunerne på det jyske motorvejsnet.
21. september 2018, 16:00
Det var en begejstret Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito og tidligere EU-klimakommissær og Klima- og Energiminister, der i går gæstede Skive til Grøn Omstilling ’18.
19. september 2018, 11:00
Flere erhvervsfolk fra Skive og omegn fik i aftes afprøvet sangtalentet, da sangeren Anders Blichfeldt gæstede Stoholm Fritids- og Kulturcenter.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring