Fortsat Vækst i Durup

Foto: TR Consult
ERHVERV:

Erhvervsnetværket i Durup fortsætter med at tiltrække nye medlemmer. Senest er medlem nummer 31 kommet til og det er virksomheden Akurat, som holder til i Holstebro.

’Vi havde hørt om netværket, fordi en af vores medarbejdere bor i Durup’, begynder direktør Peter Graugaard. ’Derfor fik jeg en snak om netværket med tovholder Thomas Rosenkrands, og det viste sig hurtigt, at vi havde samme interesse om at bidrage til udvikling og vækst i landdistrikter og udenfor de større byer’, fortsætter han.

Han forklarer videre, at han med deltagelsen i netværket ser en mulighed for Akurat i at få flere samarbejdspartnere i Salling. ’Vi har i forvejen en del medarbejdere og kunder i området, men ser netværket som en indlysende mulighed for at udvide vores tilstedeværelse i området’, supplerer Peter Graugaard.

Også Thomas Rosenkrands har store forventninger på baggrund af udvidelsen.

’Når vi kan tiltrække virksomheder udenfor Durup, vidner det om, at vi har fat i noget rigtigt, og at der er et endnu større potentiale end vi i første omgang troede’.

Han er dog klar over, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at der hver dag skal kæmpes hårdt for at gøre det attraktivt for virksomhederne både at blive i netværket og tilslutte sig det.

’Med det høje antal medlemmer vi har nu, er jeg sikker på, at styregruppen ønsker at hæve barren yderligere og forsøge at nå 35 eller måske 40 medlemmer i Durup’, afslutter Thomas Rosenkrands.

Baggrundsinformation
Om Akurat: Virksomheden leverer professionelle løsninger inden for vikarservice, rekruttering, erhvervsrengøring, privatrengøring, vinduespolering samt vedligeholdelse af udearealer.

Om de 6 lokale erhvervsnetværk i Salling: Durup (31 medlemmer), Balling/Spøttrup (14 medlemmer), Glyngøre (18 medlemmer), Breum, Grønning og omegn (24 medlemmer), Jebjerg (15 medlemmer) og Roslev (16 medlemmer).

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk