Første spadestik taget til Cykelpartners nye lagerbygning

Tømrermester Steen Ginnerup, Michael Givskov og Borgmester Peder Christian Kirkegaard
Tømrermester Steen Ginnerup, Michael Givskov og Borgmester Peder Christian Kirkegaard
ERHVERV:

Fredag den 24. marts kunne Cykelpartner endnu engang tage første spadestik til en ny tilbygning.

Denne gang skal den lokale Gazelle-virksomhed udvide med en lagerhal på 1100 m2, der skal give mere plads til flere varer og være med til at udvikle virksomheden.

I denne uge udvider Cykelpartner nemlig shoppen med endnu en sektion, som kommer til at omhandle outdoor produkter, og dermed kan man altså fremadrettet handle mere end tilbehør til cykler og løb.

Partner og Udvikler Søren Sieg Jensen fortæller, at der skal tilføjes ca. 2000 varenumre til shoppen, og dette er kun en start. ”I den nye outdoor sektion vil vores kunder blandt andet få mulighed for at købe telte, soveposer, skiudstyr, campingudstyr samt andet udstyr og beklædning til friluftsmennesket”, udtaler Søren Sieg Jensen og fortsætter; ”Vi er glade for vores placering her i lokalområdet, og vi ønsker at beholde lokalerne, men dette betyder også, at situationer som disse opstår, når pladsen bliver for trang og der skal flere kvadratmeter til.”

I øjeblikket har Cykelpartner en personalestab på godt 50 medarbejdere, og de spår at udvidelsen vil komme til at skabe endnu flere arbejdspladser i deres lokale virksomhed.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk