Flot andenplads til lokale virksomheder

ERHVERV:

Der var jubel, brede smil og klapsalver, da vinderne af FDIH E-handelspriserne 2017 torsdag aften blev kåret i Tivoli.
Winefamly snuppede Guldprisen, mens Unisport scorede prisen som Brugernes Favorit tæt fulgt af lokale Cykelpartner.

Lokale Rito, kom på en andenplads i kategorien Bedste B2C-virksomhed.

Iværksætter Dennis Svingholm Drejer fra Rito, skriver på Facebook: "Damn. Nul priser. Fuck en vild konkurrence. Vi var så tæt på. Fed aften uanset! Vi kommer efter de priser de næste par år. Wait and see! 😀 😀 😀 Men kæmpe tillykke til alle vinderne! Fuldt fortjent!"

E-handelen stormer der ud af. Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) har siden 2000 kåret Danmarks bedste netbutikker og leverandører. Igen i år blev de prestigefyldte priser uddelt i Tivoli Hotel og Kongres Center, hvor 680 gæster i år var med til at fejre dansk e-handel.
Blandt vinderne af de i alt 13 priser var der både kendte og nye ansigter, deriblandt lokale Cykelpartner som i år opnåede en flot andenplads kun overgået af Unisport i kategorien ’Brugernes Favorit’.

FDIH har siden 2000 kåret Danmarks bedste netbutikker og leverandører. Igen i år blev de prestigefyldte priser uddelt i Tivoli Hotel og Kongres Center, hvor 680 gæster var med til at fejre dansk e-handel. Blandt vinderne af de i alt 13 priser var der både kendte og nye ansigter.

Brugernes favorit

1: Unisport

2: Cykelpartner.dk (lokal virksomhed)

3: Shopping Coop

Bedste B2C-virksomhed med onlineomsætning op til 30 mio. kr.

1: Winefamly

2: Rito.dk (lokal virksomhed)

3: Toogoodtogo

Winefamly har med innovative løsninger fornyet en traditionel branche til fordel for forbrugerne og virksomheden selv. Opskriften er god vin på nye flasker, der sikrer forbrugeren lave priser og Winefamly flot indtjening fra medlemmerne. Winefamly imponerer samtidig med stærk brug af data og høj burgerinvolvering. Skål og stort tillykke til Winefamly.  

Bedste B2C e-handelsvirksomhed med omsætning over 30 mio. kr.

1:Skatepro

2:Bolia.com

3:Unisport

Det handler ganske enkelt om gennemført godt købmandskab for Skatepro, der i sig selv er blevet et brand. Det gode købmandskab kommer blandt andet til udtryk ved, at der optimeres helt vildt på SEO og SEM, så der hentes mange flere kunder via organiske søgninger end tidligere. Skatepro arbejder med intelligent prissætning, så konkurrenternes prissætning overvåges, men ikke følges bevidstløs. Resultatet er et stigende dækningsbidrag. Med vanlig jysk underdrivelse bruger man selvfølgelig Big Data, man har styr på gennemsnitlig levetid for kunderne, laver personligt tilpassede tilbud og meget, meget mere. Det ruller for suveræne Skatepro.

Bedste B2B e-handelsvirksomhed med omsætning op til 100 mio.

1: Ageras

2: Dacapo

3: AccuRanker

Ageras har rokket ved både advokat- og revisorbranchen og skabt en forretning, der på ganske kort tid har leveret imponerende tal. 2016-omsætningen var på 6,2 mio. Euro, og virksomheden har allerede 100.000 brugere fordelt på fem lande. Kundeservicen er lige så veludført som ideen, og 8 ud 10 brugere finder deres advokat eller revisor gennem Ageras. Virksomheden, der på fem år er vokset fra to til 100 medarbejdere, lykkes også med at sikre forudbetaling og et imponerende gensalg i en svær branche.

Bedste B2B e-handelsvirksomhed med omsætning over 100 mio. kr.

1: Brødrene. Dahl

2:  LEGO Systems A/S

3: LaserTryk.dk

Brødrene Dahl er i konstant udvikling og rykker endnu en gang barren for, hvad e-handelsvirksomheder kan. Brødrene Dahl opsamler data i alle berøringsflader, og den viden bruges konstruktivt for både kunden og for Dahl selv. Virksomhedens modige og visionære arbejde med blandt andet data er en inspiration for konkurrenter og andre virksomheder, der vil skabe imponerende resultater og kundeoplevelser. Brødrene Dahl fortjener sejren i et skarpt felt.  

Bedste nye E-handelsvirksomhed

1: Barberklingen

2:Winefamly  

3: Washa

Barberklingen har med kvalitetsprodukter og iværksætterild som våben taget kampen op mod internationale giganter. De imponerende væksttal viser, at produkterne, konceptet og forretningen er knivskarpe. Det får juryen til at klappe og konkurrenternes hår til at rejse sig. Stort tillykke til Barberklingen.

Brancheprisen: Fashion

1: Rezet Store

2: Luksusbaby

3: American Dream

Sneaker-fanatikerne fra Rezet Store har med nytænkende metoder og en skarp strategi med fokus på events og sociale medier sparket døren ind til en vanskelig målgruppe. Det skaber resultater og super engagerede kunder, der ligefrem kæmper om at få lov til at købe varerne til fuld pris. Rezet Store har i den grad sat et aftryk, og konkurrenterne må følge i fodsporene på virksomheden, der imponerer på web og i de fysiske butikker. Tillykke til Rezet Store.

Bedste eksportcase:

1: Airtame

2:Skatepro

3:Unisport

Højtflyvende Airtame har med et spændende produkt skabt en eksportsucces, der især imponerer på det amerikanske marked. Den unge virksomhed har i dag solgt mere end 50.000 enheder og forventer en omsætning på 50 mio. Kr. I 2017. Det skyldes ikke mindst en høj grad af genkøb og en smart brug af Facebook. Airtame fortjener også ros for deres internationale arbejdsmiljø og målrettede procesautomatiseringer, der sikrer skarp marketing og yderligere eksportsucces.

Bedste e-handelscase – webbureau og andre leverandører

2: WakeupData med casen Kaufmann

3: Klean med casen Simplygo

1: Vertica og Magnetix for Brdr. Dahl

Alle snakker om big data – meget få bruger det ligeså effektivt og strategisk som Brødrene Dahl, der i samarbejde med Vertica og Magnetix har skabt en state of the art kundeoplevelse. De er helt fremme i udviklingsprocessen og bruger nye systemer på en modig, visionær og inspirerende måde, der skaber imponerende resultater i en benhård branche. Samarbejdet mellem Vertica, Magnetix og Brødrene Dahl emmer af store tanker, der bliver ført ud i livet. Derfor fortjener de sejren.

Bedste Omnichannel-virksomhed

1: Bolia.com

Sportsmaster

Telenor

Bolia.com er født omnichannel, og det mærkes. Ikke mindst af kunderne, som får den gode oplevelse på tværs af kanalerne, uanset om det er i butikken, på nettet via pc eller på mobilen. Hjemmeside og butikker skaber det samme "Look N' Feel", så Bolia.com er altid den samme, også i udlandet. Det er kort sagt en "seamless" kundeoplevelse, hvor Bolia.com såvel fysisk, som på nettet og i butikken bruger teknologien til et effektivt og serviceorienteret salg og den senere opfølgning. Derfor går Omni-channel-prisen i år til Bolia.com. 

Bedste digitale kampagne

1: Inspiration

2: Ejner Hessel

3: B&O Play

Inspiration har nytænkt den traditionelle markedsføring i branchen. Strategien er skarp og vel-eksekveret og brugen af nye medieplatforme har skabt høj return of investment og vundet gamle kunder tilbage. Det er en inspirerende og flot løsning, som sikrer Inspiration sejren.

Årets E-ner

Sinful

Guldprisen
– alle vindere i alle kategorierne går videre til Guldprisen

Winefamly:
Årets guldvinder har på fornem vis udnyttet de digitale muligheder og skabt en virksomhed, der imponerer med flotte tal og innovative løsninger.

Forretningsideen er simpel og god. Mellemmanden er skåret væk, prisen er i bund og servicen er i top. Krydret med passion og viden fra det dedikerede team er det opskriften på succes. 

Juryen roser årets vinder for at satse stort, involvere brugerne og levere imponerende resultater fra dag 1. Deres næse for den gode forretning har givet stor vækst i Danmark, og de er godt på vej til at indtage nye markeder.

Vinderen høster også stor anerkendelse for ikke at hælde gammel vin på nye flasker, men derimod nytænke en traditionel branche til gavn for både leverandør, virksomhed og de mange medlemmer.

Om FDIH

  • er den toneangivende danske organisation for e-handelsvirksomheder og deres leverandører, organisationen arbejder for styrke vilkårene for internethandel i Danmark og internationalt for de mere end 2000 webshops tilknyttet foreningen
  • står for den årlige e-handelsanalyse, som er Danmarks største analyse om danskernes adfærd på nettet, og vi uddeler hvert år den prestigefyldte E-handelspris
  • udøver virke gennem analyser, som politisk talerør og arrangerer årligt 20-30 arrangementer med fokus på deling af viden og netværk. Største arrangement i dette regi er FDIH E-handelskonference & Messe med over 1000 deltagere

 

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk