Fejlopkrævninger fra SKAT skal tilbage til landmændene

Foto: Landbrug & Fødevarer
ERHVERV:

NaturErhvervstyrelsen har netop meldt ud, at SKAT stopper med at inddrage offentlig gæld via modregning i NaturErhvervstyrelsens udbetalinger af EU-støtte til landmænd.

Det skyldes, at Kammeradvokaten for nylig har konkluderet, at SKAT via det nye system til inddrivelser (EFI), uberettiget opkræver gæld, der er forældet.

- Det er naturligvis ikke i orden, at SKAT har opkrævet penge fra landmænd uden at have ret til det. SKAT må betale de uretmæssigt opkrævede penge tilbage til landmanden hurtigst muligt, siger direktør Lone Saaby, Landbrug & Fødevarer.

Alene i 2014 har SKAT modregnet 52 mio. kr. hos 3.400 landmænd. Det er uvist, hvor stor en del af det beløb, der er opkrævet uberettiget.

- Hvis SKAT og NaturErhvervstyrelsen ikke kan afgøre, hvem der er blevet ramt af de uberettigede opkrævninger, så bør tvivlen komme landmanden til gode – og så må de tilbagebetale hele beløbet, siger Lone Saaby.

Landbrug & Fødevarer vil hurtigst muligt tage kontakt til SKAT og NaturErhvervstyrelsen, så der kan skabes en hurtig afklaring på situationen.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk