Få fod på de nye teknologier

Foto: SET
ERHVERV:

Ny teknologi er i dag mere styrende for forandringer i vores verden end nogensinde før, og det sker med en hidtil uset fart. Det kan være fristende at fortsætte som hidtil, for det går jo godt.

Sådan tænker mange. Men det kan være en farlig vej, hvis din virksomhed også skal eksistere om ti år. I samarbejde med Industriens Fond og Skive Kommune, sætter Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter derfor fokus på emnet, som i daglig tale kaldes eksponentiel acceleration.

”Skal virksomheder begå sig nu og i fremtiden, så skal de være i stand til at innovere. Forretningsmodeller udvikles og udvides, teknologier opstår og forsvinder, mens kunder og konkurrenter går i helt uventede retninger. I det forretningslandskab er man som virksomhedsleder nødt til hele tiden at være opmærksom på de ting der sker i og omkring virksomheden. Den viden og opmærksomhed bringes ind gennem det her uddannelses- og informationsforløb,” siger Mads Lebech, der er adm. direktør i Industriens Fond.

Fonden har støttet tiltaget om eksponentiel acceleration med 350.000 kroner og dermed kan virksomhedslederne i Skive og omegn stifte bekendtskab med de nyeste trends og tendenser. 

”Nogle af de mest vidende og hotte navne indenfor områder som Big Data, Robotteknologi og 3D-print gæster Hotel Strandtangen d. 20. september. Det er indledningen på et flertrins-projekt, hvor disruptive business, ligeledes er et tema. Vi skal være med til at sikre, at Skive kommunes virksomheder får kendskab til udviklingstendenserne, motivere dem til at anvende og udvikle nye teknologier, samt hjælpe dem med værktøjer til at udnytte teknologierne kommercielt,” fortæller direktør Alice Bank Danielsen fra SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.

Projektet er et sammenhængende forløb, der samlet set består af fire dele:

  • Kick-off, hvor blandt andre Anders Hvid (Singularity University/Dare Disrupt) og Per Kloster Poulsen (Universal Robots) vil gøre deltagerne klogere på de mange nye udfordringer og potentialer.
  • Teknologiture indenfor henholdsvis IT (IoT, BigData), kunstig intelligens og robotteknologi, samt produktion (automatisering og 3D-print), hvor teknologierne opleves i praksis.
  • Strategidag inden for hvert af de tre teknologispor, hvor virksomhederne arbejder med, hvordan relevante teknologier kan blive del af deres strategi.
  • Individuel sparring til virksomhedsspecifik implementering af strategi.

”Projektet sigter således mod at give virksomhederne et beredskab til at opdage ny teknologi, vurdere om den er brugbar, samt viden om, hvordan man kan tjene penge på den. Det kan lyde lidt fjernt med alle de nye begreber, men det er i gang lige nu. Derfor skal vi alle vide, hvad vi kan gøre, når vi lige om lidt står overfor forandringerne, og vi skal kende til erfaringerne fra de brancher, der blev ramt først,” påpeger Alice Bank Danielsen.

Forløbet henvender sig primært til lokale produktionsvirksomheder i Skive kommune. Takket være støtten fra Industriens Fond og Skive Kommune, er forløbet gratis at deltage i.

Tilmelding kan ske via http://www.skiveet.dk/virksomheder/arrangementerkurser/

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk